Ved Afsløringen af V. C. S. Topsøes Gravmæle11. Juli 1883.Han, som sover under Muld,var ej blot vor Ven og Fælle,ren af Sind og tro som Guld,blandt de Bedste værd at tælle;men bag Journalistens Pult,bag hans Væsen jævnt og stillevar en Skaberevne dulgt,modnedes et Kunstnersnille.Gjennem Verdens Maskelegtrængte dybt hans skarpe Øje,og en Billedflok fremsteg,tegnet fint og truffet nøje.Lunet flagred, Viddet sprangfordringsløst og let fra Munden;Skjønhedssands og Sandhedstrangsammen flød i Hjertebunden.Under Livets Sommersollaa af Dødens Haand han „slagen”;men mod Idealets Polnærmere han kun er dragen.Evighedens Haab og Troskal som Sol paa Graven skinne,lysne i hans øde Bo,tørre Taaren af hans Minde!