†
†
E. H. C. de Wilster
Januar 1882.
Januar 1882.
Af Alder og Sygdom bastet
slæbte han Foden tungt;
men gjennem hans Aarer hasted
Blodet fyrigt og ungt.
Og egen Sorg eller Kvide
hans Hu og Tanker ej bandt,
men hvad vort Land maatte lide,
hans Hjerte aldrig forvandt.
Han gjemte paa Illusionen
fra Foraarets Morgenstund;
han kjendte ikkun Nationen,
som da den vaagned af Blund;
da Enhedsfølelsens Flamme
slog op i et lysende Baal,
og Alle vilde det Samme
med Ret og Frihed til Maal.
Da Sværdet atter blev trukket,
som nys med Hæder vi slap;
han var ej blandt dem, der mukked
om „Blodtørst” og „Krig for en Lap”;
blandt dem, der tvivlende sukked,
om Retten var her eller hist;
blandt dem, der Galæbler plukked
paa Haabets afbladede Kvist.
Han kjendte ikke de Dværge
af Æt, som af Aand og Sind,
der kun vort Land ville værge
med Fraser og Hjernespind.
Han kjendte ej Trællenes Skare,
der nu i Krogene kny’r:
at Skændsel er billigst Vare,
men Kamp med Ære for dyr.
For ham var Livet en Stigen
opad mod det evige Hjem,
og uforsagt under Fligen
af Dannebrog iled han frem.
Om Vejen var stejl eller jevnet,
han fulgte kun Pligtens Røst
og naa’de saa langt, som han evned,
med Gud til Støtte og Trøst.