Ved den nordiske Industriudstillings Aabning13. Juni 1872.Velkommen til Arbejdets Kappestrid,hvor regnende Kløgt og skabende Snilleskal mødes med Haandens trofaste Flid;hvor Kraft til at stræbe, Magt til at villemed Kundskab og Smag og Skjønheds Glandsskal kæmpe om Ærens liflige Krands! Velkommen, I togaklædte Helte med Fredens Olivengren i Belte,til Arbejdets, Flidens og Snillets Strid!Derfra, hvor Malmen gror i Bjergets Skjul,og bryder frem i Mandens Arm og Stemme;hvor Arnestedets stille Flid har hjemme,og Strømmen bruser højt om Værkets Hjul;hvor Snillet lærte Sejleren at klyvead brede Trapper over Klippens Top;hvor Nutids Vølund slog sit Øje op,og vide Sangens Nattergale flyve — derfra velkommen hidtil Arbejdets, Flidens og Snillets Strid!Derfra, hvor højt sig Fjelde taarneog løfte Sjælen op med sig;hvor Mænd, af deres Styrke baarne,med Ære har brudt Livet Vej;hvor Tanken dybt i Mindet bunder,og drages af dets stærke Skin;hvor Haanden virked mangt et Under,kun ledet af et barnligt Sind — derfra velkommen hidtil Arbejdets, Flidens og Snillets Strid!Og fra de lave Øer og grønne Sletter,som aldrig spotte Plovens skarpe Bid;hvor Himlens Hvælv kun Synet Grændse sætter,og Havets Luner ægge Mandens Vid;hvor Søndenvind og Solskin løve Skoven,og vække Foraar i det glade Sind;hvor Haandens Virksomhed og Tankens Spindkun trænge til Velsignelsen fraoven — velkommen Alle her,hvis Stræben er ærlig og Hæder værd!Vi trende Folk i det høje Nord,ej Tallets Styrke vi finge;I Folkenes mægtige Fælleskorkun svagt vore Røster maa klinge.Men om med vor Evnes fulde Skatvi trofast og redelig virke,da faa vi vort eget Spir vel satpaa Verdens-Kulturens Kirke;da finde for Brist og Brøst vi Raad,og hævde vor Ret til at være;da Sønnernes frie, mandige Daadskal kappes med Fædrenes Ære!2.O store Gud, Dig love vi,paa Dig vort Haab vi bygge!Staa os i al vor Gjerning bi,og laan vor Stræben Lykke! Beskærm vort Fædrehjem, Og lad det voxe frem ved sine Sønners Daad, ved vise Fyrsters Raad, ved ædle Folkeviljer!