Carl Ploug (1813–94)

Dengang af Vintersøvnen lang

vort Folkeliv blev vækket,

og den fornys rimfrosne Vang

af grønne Spirer dækket;

da Vaarsol farved Kinden rød

og Gnister i vor Tanke gød, —

de unge Viljer Vej sig brød

i trende brede Strømme.

Vi vilde: hvælvet højt og let

Frihedens Tempelbue,

med Plads for Hvermands Pligt og Ret,

med Sandheds Altarlue;

vi vilde: Slesvigs væne Brud

af fremmed Bolerskab friet ud,

og Asastammens skilte Skud

i Broderpagt forente.

Men nu, da slukt er mangen Kraft

og Manges Livsdag kvelder,

hvad har vi naa’t, hvad har vi tabt?

Ak, Sønderjylland træller,

og Enhedstankens lyse Skin

er blændet af et Taagespind

alene Frihedstemplets Tind

det undtes os at højne.

Der maa vi altsaa søge Bod

for hvad vi end ej naa’de,

og finde Kraft og hente Mod

til Skæbnens Lov at raade.

Det ligger i vor egen Haand,

om dygtigt Legem, mandig Aand,

udløst af alle Mørkets Baand,

fortjene skal at leve.

Vi kan ej løfte Sværdets Fang,

som hugger Lænken over;

vi kan ej tvinge frem den Trang,

som end hos Brødre sover;

men vi kan voxe, Mø og Mand,

ved Viljens Magt og Hjertets Brand

saa højt, at dette lille Land

af ingen Stormagt skygges.

Vel er vi mod de Mange faa,

men vi kan vorde stærke,

naar Unge, Gamle, Store, Smaa

vil følge samme Mærke.

Naar ret hver Evne vorder brugt,

naar alt det Onde faar sin Tugt,

naar alt det Gode bærer Frugt,

skal Danmark evigt leve!