2. Til Sømagten
1849.
1849.
Den lille Plet, som Øiet knap opdager
Paa Verdens Kort — er hele Danmarks Land;
Men Havet, som dets trange Grændse drager,
Gjør Landet stærkt og rig den danske Mand:
Det slaaer et Hegn om vore Blomsterkyster,
Som graadig Naboes Vælde rokker ei;
Det vugger kostbar Kjøl ved sine Bryster,
Og aabner Mandens Mod saa vid en Vei.
Og ikke blot i Rummet, men i Tiden
Har Havet vide ført den danske Aand.
Viis mig en Kæmperække før og siden,
Som den fra Bille op til Absalon!
Og Flagets Hæder skal vel evigt strække,
Gaaer Lykken end en enkelt Gang imod;
Thi ingen Sky dets lyse Kors kan dække,
Dets røde Dug ei plettes kan af Blod.
Velsignet være Danmarks evigunge
Og rige Brud, det frie, friske Hav,
Med Heltedraper paa sin dybe Tunge,
Med Heltelig udi sin dybe Grav!
Velsignet være Hver, som dristig følger
Ad sine Fædres Vei til Magt og Roes
Og møder Danmarks Fjende paa dets Bølger!
Velsignet være hver en brav Matros!