Vor Frihed er en Seierskrands
Fra Farens Tid,
Da Kongen saae, med opladt Sands,
At Folkets Magt kun styrked hans,
At Folkets Ret med Kronens Glands
Ei stod i Strid,
Og derfor skifted Arven ud
Og satte til sit Folk og Gud
Sin Lid.
Hans Tillid, ei beskæmmet blev;
Den Prøve stod,
Ei blot dengang, da haardt det kneb,
Og vi vort nye Frihedsbrev
I Slagets Linie underskrev
Med Hjerteblod,
Men og da, Tvivl og Frygt tiltrods,
Paa Kongens Trofasthed vi os
Forlod.
I Danmark aldrig denne Tro
Udryddes skal:
Saalidt som Mistroes Svamp skal groe
I Borgers Hjem og Bondes Bo,
Saalidt skal Træskheds Orm sig snoe
I Kongens Hal;
Men hvo der Tvedragt vil udsaae
Imellem Begge, han skal staae
For Fald.
Straal klart vor Friheds Folkefest
I Kongeglands!
Idag vi kaste Bog og Læst,
Idag er Glæden Alles Gjæst,
Og Lyd der gaaer fra Øst til Vest
Af Sang og Dands;
Men først, med Tak for Gaven god,
Vi lægge ned for Kongens Fod
Vor Krands.