Se — no’en er jo skabt til at danse med
— og no’en til at føde en sønner,
— og no’en til at lappe og lave ens mad
og no’en til at be’ ens bønner.
Der er pi’er med ansigt og pi’er med krop,
— og no’en har guldhaar og nakke,
og no’en kan starte og no’en gaa med,
naar det gælder den sidste bakke.
No’en er som himlens smaa engle af sind
(— ja, no’en har det omvendt desværre!)
— og no’en kan malke og spille klaver,
men de bliver færre og færre.
Men finder du dydernes sum paa et bræt
— det hænds — naa, jeg véd det for fanden! —
tja — saa kan du roligt belave dig paa,
at pigen er gift med en anden.