Herren eier den hele Jord,
Hele dens Fylde fra Syd til Nord
Han ene har i Hænde.
Han grunded den fast paa det store Hav,
Floden til levende Hegn det gav,
Urygget til Verdens Ende.
Hvem skal times den Naade stor,
Komme til Bjerget, hvor Herren boer,
I Herlighedens Rige?
Kun den, som i Hjerte er reen og Haand,
Har ikke Falskhed og Løgn i Aand,
Vil ikke sin Broder svige.
Ham velsigner den gode Gud,
Sender og til ham sit Naadens Bud,
Vil Salighed ham give.
Thi det er den Slægt, som vil søge Dig,
Søger med Længsel evindelig
Hos Israels Gud at blive.
Løfter Eder saa høit I kan,
Porte og Dørre i alle Land!
Lad Ærens Drot inddrage?
Og hvem er saa vel denne Ærens Drot?
Det er den Herre Gud Zebaoth,
Høilovet i alle Dage!
Løfter Eder saa høit I kan,
Porte og Dørre i alle Land!
Lad Ærens Drot inddrage!
Almægtig og stærk er den Ærens Drot,
Det er den Herre Gud Zebaoth,
Høilovet i alle Dage!