Min Hyrde er den Herre god,
Som giver Alt i Overflod,
Ei Nød hos ham jeg lider!
Paa grønne Eng han med mig gaaer,
Hvor Blomsten dybt i Græsset staaer.
Og sagte Voven glider.
Han drager mildt til sig min Sjæl,
Paa Sandheds Vei mig fører vel,
Alt for sit Navn det gode.
Om jeg end eengang stride skal
Igjennem Dødens Skygge-Dal,
Jeg er dog vel tilmode.
Jeg Dødens Farer frygter ei,
Du følger mig jo selv paa Vei,
Din Kjæp og Stav mig trøster.
Du ved Dit Bord, trods Fiendens Skrig
Med Glædens Olie salver mig,
Og med dens Viin forlyster
Jeg veed det vist, din Miskunhed
Skal følge kjærlig mine Fjed
I alle Livets Dage,
Og i Dit Huus, o kjære Gud!
Til alle Timer rinde ud,
Jeg skal min Bolig tage.