1. Stille, Hjerte, vær nu stille!
Mel.: Herre jeg har handlet ilde.
Mel.: Herre jeg har handlet ilde.
Stille, Hjerte, vær nu stille!
Slaae nu rolig i min Barm!
Verdens Støi dig ei forvilde!
Luk dit Øre for dens Larm!
Lad os gaae, hvor Graven vinker,
Straalen gjennem Natten blinker!
Ja, i stille Aftentimer
Lad til Jesu Grav os gaae,
Medens Bedeklokken kimer,
Knæle, hvor vor Frelser laae,
Synge saa med dæmpet Stemme
Om den Fred, som der har hjemme!
Ak, saa vidt som Øiet skuer,
Grav ved Grav paa Jorden staaer;
Ned til disse lave Tuer
Livets Vei i Støvet gaaer.
Ak, maa ikke Hjertet bløde
Ved at boe imellem Døde!
Verden leer og vil forglemme
I sin Lyst, at Kjød er Høe.
Altid dog en Alvorsstemme
Hvisker lønlig: du skal døe!
Syndens Barn, du skal nedstige
Til din Arv i Dødens Rige!
Blandt de mange sorte Grave
Glimter Lys dog over een:
Det er hist det lille, lave
Gjemmested for Jesu Been!
Der, hvor han i Døden blunded,
Har mit Hjerte Livet fundet!
O, det er saa sødt at dvæle
Ved den kjære Jesu Grav!
Her jeg vil med Lovsang knæle,
Takke ham for hvad han gav,
Til hans Grav mit Hoved hvile:
Over Graven Stjerner smile.
Ja, din Død, o Jesu milde!
Overvandt min Synd og Død.
Derfor er mit Hjerte stille.
Fyldt med Livets Glæde sød!
O, jeg skal ved Dig opstige
Til min Arv i Himlens Rige.