Skildpadden er et langsomt Dyr,
Kryber omkring saa dumt paa Stranden;
Ikke med Vinger bort den flyer,
Værger sig ei med Horn i Panden.
Væltes paa Ryggen den om paa Jord,
Ligger den som et Vuggenoer.
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Aldrig en Kæmpe før i Nord
Stak i et Pandser saa forsigtig.
Væbnet han er, som Asathor,
Men han kan ikke fægte rigtig;
Klemt i sin Kyrads altfor stiv,
Mister han tit sit unge Liv.
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Fæstningen selv er som den bør,
Men bag dens Vold for faa Personer;
Skildpadden er Ingenieur,
Men han har Mangel paa Kanoner.
Hungre ham ud, — det an ei gaaer;
Breche maa skydes, skiøndt Skallen er haard.
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Har man nu heldigt vunden Spil,
Da han Naturen reent forvandler;
Levende giør han hvad man vil,
Kraftigt han efter Døden handler.
Sødet i Viin og Kryderie
Vækker han Venskabs Sympathie.
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Skallen er kostelig, thi tænk:
Naar den ei meer om Kroppen laaser,
Dreier man den paa Dreierbænk,
Snuser Tobak af smukke Daaser.
Møen, den unge væne Maard,
Stikker som Kam den i sit Haar.
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Finder imellem en Poet
Skallen saa tør bag Kiøkkenhallen
(Oftere har man i Verden seet
Digteren nøies maa med Skallen.)
Strax har han spændt sine Strænge deri,
Synger om Venskabs Harmonie,
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Krigeren selv saa stærk og bold
Agter vort Dyr i Kampens Farer,
Giør af dets Pandser sig et Skiold
Og med Testudo sig forsvarer.
Dig vor Testudo da hædre vi nu,
Lyren og Skioldet kun gav os Du.
Skildpadde, Skildpadde kryb paa din Strand!
Stik i dit Pandser som en Mand!
Oehlenschläger.
