O Bacchus! rul til Jorden paa Din TøndeMel.: Kom, Brødre, kom! nu vil vi til at drikke.O Bacchus! rul til Jorden paa Din Tønde,og tril den op paa dette kjære Bord;thi drikke nu vi agter at begynde,som sand’e Æt af Mænd fra gamle Nord.Bort, Pallas, bort! Fornuft os rager ikke;bort, Momus, bort! Satire lides ei;men, Evan, kom! thi, Brødre! drikke, drikke!Det veed vi, hvad det er, det andet ei.Og andre Ting ei vides skal i Aften;som Philosoph jeg har mit Haandsystem:al min Sophi’ gaaer ud fra Druesaften,dens Virkning spores skal i mine Been.Og, Broder! bryd Dig ikke om at rave,Du raver jo dog saa Din hele Tid;thi skrøbelig Du blev i Edens Haveved Adams alt for lystne Æblebid.Gid Æbler da saa dyre havde været,som de er nu i Kongens Kjøbenhavn,da havde han dem vistnok ei fortæret,da følte vi ei nu til Glædens Savn.Da leved’ vi saa rart i Uskyldstanden;for intet drak vi da den bedste Viin;da var ei Kjøbmand seet med Horn i Panden,og Fanden var ei manet ud af Sviin.Da fløj os stegte Duer ind i Mundenmed Kniv og Gaffel i den fede Ryg.og da var Havet fyldt med Punsch til Bunden;der voxte Annanas, hvor nu staaer Byg.Og da var Alle Grever og Baroner,hver Staadder har et Von foran sit Navn; —hvad er’ vi nu? Ulykkelige Zoner,ulykkelige Kjøbstad, Kjøbenhavn!Henrevne Aand! sving Dig fra Glædens Enge!Hæv ei vor Qval ved Priis om dette Sted;thi skulde Du der endnu dvæle længe,saa nødes jeg vel til at græde med.Og nu i Aften maatte Pokker græde;kun Flasken søde Taarer fælde skal;men Flasken fælder dem af lutter Glæde,fordi vi drikke os en PerialVelan, vi vil eiheller Saften spare,kun den, som drikker nu, er klog og viid;thi, Brødre! viid: paa Vinens Dunster farevi alle levende til Paradiis!Oehlenschläger.