Til Kamp, til Seir, til Fryd, til Roes!
med hævet Bryst
udile hver en dansk Matros
til Kiempedyst.
Paa kiekke Sømands Heltefærd
trygt stoler Dan.
O viis du er vor Tillid værd,
Du danske Mand!
For Fædrenelandet du strider!
Blegn Fiende! glem din Svig, din Vold,
forstum af Harm!
Du finder Juul og Tordenskiold
i hver en Barm!
Du finder Ærens Lueglød
i hvert et Bryst!
Du finder brat din visse Død
ved danske Kyst!
Vi stride for Fædrenelandet!
Det værste Havuhyre maa,
og skal — ved Thor!
ved Krigsharpunen brat forgaae,
og skye vor Jord!
Ved Danmarks Torden Knald i Knald
paa nordisk Søe
det stolte Monstrum lære skal,
at det kan døe.
Vi stride for Ret og for Ære.
Thi heis i Skye det danske Flag
du raske Mand!
og iil, og hold et blodigt Slag,
for Fædreland!
Naar Nordens Helte fnyse vildt
paa stormrigt Hav,
da smile fordums Kiemper mildt
i siunkne Grav!
Og hisset de varmt os omfavne.
A. Øhlenslæger.