Mit Fødselssted paa Vesterbro
November 1847.
November 1847.
Du ringe Huus! end stander du,
Af faa tilbageblevet.
For bedre Bygning ei endnu
Nedrevet.
Du stander ved Alleens Port;
Og — er den sidste Vandring giort
Bag skyggefulde Linde,
Skal hist min Grav jeg finde.
Mit Fødselshuus, min Kirkegaard —
Trægangen mellem begge!
Det kan i Høst saa lidt, som Vaar,
Forskrække.
Kort er den længste Livets Vei;
Min fattig var paa Glæder ei.
Huldt møder Kirkemuren
Samlivet og Naturen.
See her! i denne Runddeel sad,
Vakt af de gamle Skrifter,
Den unge Skiald og nynned glad
Om Auka-Thors Bedrifter.
Og Freia selv i kiækt Forsøg
Ham laante Altret til en Spøg;
Og — var man dadlelysten,
Hos hende fandt han Trøsten.
Og her — den Kirkegaard saa nær,
Som alt for snart du søgte —
Sophia! hele Kredsen kiær,
Du spøgte;
Og som en Musa, varmt og blidt,
Begeistred du din Broder tidt.
Her hørte Venner mange
Hans Ungdoms første Sange.
Du kiære Gang! du saae mig fro,
Og dybt af Sorg bevæget;
Men om jeg græd, og om jeg loe,
Du qvæged.
Saa qvæg endnu mig mangen Vaar
Med sølvgraae, som med sorte Haar,
Og bring paa grønne Blade
Min Sang til din Dryade!