Mit Fødselssted paa VesterbroNovember 1847.Du ringe Huus! end stander du,Af faa tilbageblevet.For bedre Bygning ei endnuNedrevet.Du stander ved Alleens Port;Og — er den sidste Vandring giortBag skyggefulde Linde,Skal hist min Grav jeg finde.Mit Fødselshuus, min Kirkegaard —Trægangen mellem begge!Det kan i Høst saa lidt, som Vaar,Forskrække.Kort er den længste Livets Vei;Min fattig var paa Glæder ei.Huldt møder KirkemurenSamlivet og Naturen.See her! i denne Runddeel sad,Vakt af de gamle Skrifter,Den unge Skiald og nynned gladOm Auka-Thors Bedrifter.Og Freia selv i kiækt ForsøgHam laante Altret til en Spøg;Og — var man dadlelysten,Hos hende fandt han Trøsten.Og her — den Kirkegaard saa nær,Som alt for snart du søgte —Sophia! hele Kredsen kiær,Du spøgte;Og som en Musa, varmt og blidt,Begeistred du din Broder tidt.Her hørte Venner mangeHans Ungdoms første Sange.Du kiære Gang! du saae mig fro,Og dybt af Sorg bevæget;Men om jeg græd, og om jeg loe,Du qvæged.Saa qvæg endnu mig mangen VaarMed sølvgraae, som med sorte Haar,Og bring paa grønne BladeMin Sang til din Dryade!