Esaias Tegnér
December 1846.
December 1846.
Fra Sveafield en Stemme skiøn,
Som over Sundet klang,
Har henrykt mangen Nordens Søn
Dybt Hiertet med sin Sang.
Den toner ei fra Vexiø meer —
Os Skialden har forladt.
Ak, alt for tidligt, vor Tegnér!
Du sank i Gravens Nat.
Men leve vil din Sang i Vaar
Paa Field, ved Strand, i Dal,
Saa vist, som yndeligt hvert Aar
Gienfløiter Nattergal.
Saa vist, som Freia smiler ned
Klart over Land og Sø,
Vil Frithiofs, Axels Kiærlighed
I Norden aldrig døe.
Og Taler var du stor, som Skiald,
Og mægtigt var dit Ord;
I Kirken, Videnskabens Hal,
Ved Harpen — lige stor.
Det Sprog, som velske Toner selv
Kun lidet eftergier,
Behersked du ved Yduns Elv
Med Digter-Kongespiir.
Ak, haarde Skiebne! Grumme! siig:
Hvi glædte dig hans Fald?
Hvi stod tilsidst Beethoven liig
Ved Harpen Sveaskiald?
Hiin døv for skiønne Tonespil.
For eget Mesterværk;
Og her — den Aand forvirret, vild,
Nys klar og tankestærk!
Nu er dig Tanken klar igien,
Du Glæden har gienseet
Hist, Esaias! hos din Ven;
Du var, som han, Prophet.
Men end fra Sky du smiler glad
Til Sverrig mangen Gang,
Naar Møen synger rørt det Qvad,
Du hende foresang.
Tak, ædle skiald, som gierne kom
Med talrig Broderflok
Til Friggas grønne Helligdom
Fra Freiers Klippeblok;
Som rakte først en kiærlig Haand
Til Dan fra Sveakyst!
Gud signe dig, din Digteraand,
Vor Stolthed og vor Lyst!