Til Madame Rosing
Den 2den Juni 1842.
Den 2den Juni 1842.
Der er saa Lidt tilbage
Fra gode gamle Dage;
Der er saa Lidt tilbage,
Men ogsaa dobbelt kiært.
Men ogsaa dobbelt kiært,
Da det er dobbelt værdt.
Blandt disse sieldne Goder,
Vor ædle gamle Moder!
Blandt disse sieldne Goder
Vi regne dig med Ret.
Vi regne dig med Ret.
End ei af Dage mæt,
Som Egen du med Ære
Staaer stærk blandt dine Kiære,
Og dine Grene bære
Velsignetgrønne Løv.
Velsignetgrønne Løv!
Saameget blev til Støv;
Men du din Stamme reiste,
Kiækt over Tiden kneiste.
Du rank din Stamme reiste,
Og helligt er dens Ly.
Og helligt er dens Ly,
Hvor Børnebørn hentye
Med Døttrene, med Sønner;
Og Gud din Vinter lønner,
Ja, Gud din Vinter lønner
Med deres friske Vaar.
I denne friske Vaar
Dit friske Hierte slaaer,
Som da i Ungdoms Alder
Du Nanna var for Balder;
Som da i Ungdoms Alder
Du gik med blonde Haar.
Hvor før var blonde Haar,
Sig hvide Lokker slaaer;
Men hvide, vel at mærke,
De er som Sølvet stærke.
Du bær din Alders Mærke
Som Blomsten fra i Gaar.
Kun fiorten Aar endnu,
Saa fylder hundred du,
De hundrede med Hæder!
Fryd over alle Glæder,
Naaer hundredaarig Hæder
I Børneflokken du!