Til Bernhard von Beskow
Den 9de September 1849.
Den 9de September 1849.
Han er en god, udmærket Skiald,
„Vel! Flere fik det skiønne Kald.”
Som Beskow er ei Flere.
„Saa siig os da, hvori bestaaer
Den Dyd, hvormed han overgaaer
Enhver? Hvad er han mere?”
Han er en høistbegavet Mand,
Med sielden Kundskab og Forstand.
„Nu, Digter! det er Flere.
End veed vi ei, hvori bestaaer
Den Dyd, hvormed han overgaaer
Enhver. Hvad er han mere?”
Velan! jeg vil dig sige den:
Min Bernhard er min bedste Ven.
Skal jeg dig sige mere?
Jeg mangler ædle Venner ei,
Men paa min lange Livets Vei
Som han — var ingen Flere.
Jeg taler ei om Børn, som staae
Mig nær, hvis Hierter for mig slaae,
Om Fader, Søster, Moder.
Men Broder negted Skiebnen mig;
Ham fandt jeg først, da jeg fandt dig
Min Bernhard blev min Broder.