Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Den gamle General — han smiler ikke meer;

Rødmusset, frisk og munter ei Vandreren ham seer

At gaae fra Stadens Muur

Til blomstrende Natur.

Han blomstred, som Naturen, men Døden stod paa Luur,

Og sagde: Du har vandret i Aar vel otteti,

Din Vandring her paa Jorden bør være nu forbi;

Men hist i Himlens Stat —

Jeg veed, du er parat —

Igien du for Vorherre staaer som en ung Soldat.

Den gamle General var kiæk i Ungdoms Lyst,

Fra Norges Klipper kom han til Danmarks skiønne Kyst;

Han stod i Fredriks Hær,

Og han fik Ydun kiær,

Og, yndige Louise! han blev sin Qvinde værd.

At staae for elskte Danmark han altid var bereed;

End kraftig i sin Alder han fandt sin Rolighed,

Hvor Venskab, Poesie

I huuslig Harmonie

Ham planted mange Blomster paa Livets skiønne Sti.

I mangen deilig Sommer, som udi Freias Sal,

I Børnebørne-Flokken sad gamle General.

Du havde Sønner tre,

Som alle lod sig see,

Naar Thor til Farer kaldte, Bedrifter skulde skee.

Den første ramte Død,

Hans Blod for Danmark flød,

Da Fienden ind, den Frække, fra Dannevirke brød;

Og du begræd din Søn.

Men — det er Heltens Løn —

Nu favner han sin Fader, den Velkomst er saa skiøn.

Fred, Olding! med dit Støv. Din Troskab var ei sløv,

En Krands din Kiste flettes af friske Egeløv.

I høien Alders Tid

Du drog vel ei til Strid,

Men født du var til Stridsmand, skiøndt du var mild og blid.

Du havde gierne draget mod Forræderen dit Sværd;

Nu fyldest dine Sønner giør i den danske Færd.

Saa sov i Graven sødt!

Ei er dit Minde dødt;

Dig signer mangt et Hierte, som har dit Hierte mødt.