Paa min Marias Fødselsdag
Da hendes lille Harald blev døbt.
Da hendes lille Harald blev døbt.
Den 3die September 1841.
Den 3die September 1841.
Saa har vi da paa store Sorg igien en ægte Glæde!
Af Skygge, Lys bestaaer vort Liv; hvo vilde modløs græde?
En Veemodstaare — den er skiøn; en Kiærlighedens Taare
Som Hiertets bedste Perle faldt paa Christianes Baare.
Gud hende tog, hun er hos Gud, i Ungdomsblomsten atter.
Nu feire vi din Fødselsdag, min Christianes Datter!
Gud skienkte dig en ædel Mand, du Fader har og Broder;
Gud skienkte dig en lille Gut, da bort han tog din Moder.
Til Daabsfest blev din Fødselsfest, og dobbelt skiøn er Festen;
Og mangen gammel prøvet Ven dig hilser her som Giesten.
Saa tømmer da de Glas, som her af Glæden fyldte bleve,
Og ønsker varmt af Hiertensgrund: Vor lille Normand leve!
Halv er han norsk, halv er han dansk, det vil han ei forgiette,
Og ærligt vil hans Hierte slaae for Klippe som for Slette.
Paa Norges Field, i Danmarks Dal vil Harald gierne være;
Og Faderhiertet siger mig, at han giør Ætten Ære.
Saa tømmer Bragibægret froe! Det blev til ægte Gammen;
En Moderskaal, en Sønneskaal, de passe vel tilsammen.