De tre Tegn i Skoven
(Efter L. Tieck.)
(Efter L. Tieck.)
„O, min Søn! hvor rædsomt skriger
Frøen op til os fra Kiæret.
Hører du ei Ravnen tude?
Spøgelser i Tordenværet?”
„Fader! lad de Griller fare.
Skyen bort paa Vinden flyder;
Snart vil atter Maanen straale,
Der igiennem Skyen bryder.
Giennem Dalen stryger Taagen,
Klippens Borge kan man skue.
Crucifix i Skovcapellet
Skinner i en venlig Lue.”
„Ak, du Crucifix! vær naadig,
Atter skiul dig dybt i Skyggen.
O, Mariabilled! slør dig,
Da du dog har vendt mig Ryggen.
Lad den gamle Synder fare,
Gamle Wulf, som nok har skiælvet!
Synd og Død kun er hans Venner,
Og hans Hiemstavn — det er Helved.
Giennem Nattens Lyn og Torden,
Giennem Storm og Skyer bistre
Seer jeg Arvefjendens Øine
Gyseligt kun paa mig gnistre.
Alt mens Skoven suser, lyder,
Elven flyer for Stormens Vrede,
Hører jeg Skov, Dal og Kloster
Skrige: Kom til os hernede!”
Og fortvivlet Sønnen svarer
Gubben, der nys faldt i Svime:
„O, min Fader! var forbi dog
Denne rædselsfulde Time.
Skal jeg Borgcaplanen bringe?
Skal jeg hente dig din Læge?
Skal jeg bede? Lad vor Frelser
Med sin Kiærlighed dig qvæge!
Vil du døe, min gamle Fader,
Og i Døden angst forsage?
Hvordan henter jeg dog Siæslen
Fra Fortvivlelsen tilbage?
Tænk dog paa den evige Naade,
Paa den Dyd, som Troen grunder,
Paa det Livets Væld, der udsprang
Af de hellige fem Vunder!
Fromt vor Angst paa Døren banker
Evige Fader! Bønnen lyder.
Og Barmhiertighed er Portner,
Slaaen den fra Døren skyder.
Himlen vel er uskatteerlig,
Kiøbes dog af dem, der trænge.
For Sanct Peder vore Taarer
Gielde mær, end gyldne Penge.
Snee og Regn til Jorden styrte,
Fossen i sin Afgrund haster,
Stenen atter snart nedfalder,
Naar man den i Veiret kaster.
Saadan ogsaa Synden drager
Atter Mennesket til Jorden;
Ved de hellige fem Vunder
Haabet er os atter vorden.
Da blev Himlen til i Støvet,
Af fem Kilder blodigrøde;
See, da blomstred Paradiset
Af fem Saar, som Roser røde.
Og da brast af Glæde Jorden,
Klippen under vore Fødder;
Henrykt udsprang alle Hierter,
Fæsted i Guds Naade Rødder.
Op nu spire de mod Himlen,
I en salig Ro de trives;
Og i skiønne Bønners Ranke
Voxer Viin, som Siælen gives.
Du est selv en Blomst paa Træet,
Hisset du en Frugt skal være.
Alle Grenene, som Engle,
Løfte Vinger til hans Ære.”
Sig til Væggen Gubben vendte;
Trøst ei fandtes for hans Smerte,
Ordet hørte vel hans Øre,
Men ei naaede det hans Hierte.
„Du min Eneste!” han mæled,
„Du har Søster ei og Broder;
Da hun fødte dig, da raned
Døden dig din fromme Moder.
Snart jeg efter korte Glæde
Hende saae i Døden blunde;
Du var blid, som end paa Baaren
Den afsiælte Kunigunde.
Men hvergang du til mig smiilte,
Følte jeg, at Alt var ude.
Smerten sønderrev mit Hierte,
Strammed mere Lastens Knude.
Kiærlighed til dig i Barmen
Vexled bitterligt med Hadet.
Ved din Vugge stod jeg stundom
Grum, og blotted Sværdebladet.
Men naar da dit fromme Øie
Du saa tillidsfuld oplukked,
Kiærligheden kom tilbage,
Grumhed veg — og Angsten sukked.
Altsaa voxte du, blev større;
Vidt sig vore Veie skilte.
Hvis du elsker mig, vil trøste —
Slet du mig kun Angsten stilte.
I mit Indre mattes Kraften,
Himlen over den ei vaager;
Fiernt ugudeligt fra Frelsen,
Drev den kun i Mørket Aager.
Ei ved Christi Død paa Korset
Har jeg Synder Naade funden;
Jernfast med de mørke Magter
Har med Blod jeg mig forbunden.
Ei min Aand paa Frelsens Vinger
Naaer, hvor Himmelen er hvælvet;
Andet Paradiis mig venter,
Mine Blomster staae i Helved.”
Og med Graad ham Sønnen svarer
Medens han ham griber Haanden:
„Fader! Fader! ak forklar dog,
Hvad saa dybt dig kuer Aanden.
At os Gud tilgive vilde,
Synderen, som den Udkaarne,
Derfor aabned han sin Himmel
Ved sin Søn, ved den Eenbaarne.
Mægtig er oprigtig Anger.
Synden i hvert Hierte boede;
Den Almægtige kan tilgive,
Vist tilgiver den Algode.
Utaalmodigt ei fortvivle
Derfor maa du paa det Sidste.
Lad ei Haabet om din Frelse
For dit eget Hierte briste!”
Da den gamle Fader vaagned
Op, som af en Dødningstummer,
Og i Øiet store Taarer
Vidned om hans dybe Kummer.
„Vel!” han raabte, „lad os prøve
Himlen, om den Synd kan glemme;
Om den tabte Dyd tilbage
Vender med min Angerstemme.
Skynd dig, iil, min Søn! til Skoven,
Hent de Tegn, som Græsset dækker
For den klare Dag, at Angsten
Ikke meer min Siæl forskrækker.”
„Siig, om hvilke Tegn du taler?
Mørke Gaader er din Tale.
Hvad skal jeg i Natten søge?
Hvad i Skovens grønne Sale?”
„Kiender du ei nok i Skoven
Hviden Steen med Mos paa Aanden,
Hvor to Daggerter er hugne,
Lagte korsviis paa hinanden?
Tidt du mig paa Jagten spurgte:
Hvad skal dette Tegn betyde?
Altid blev jeg Svaret skyldig;
Nu vil jeg min Taushed bryde.
Første Tegn mig dette varsler.
Og mig Angsten overvinder.
Skynd dig, Sigismund! og bring dem
Hvis du dem dernede finder.
Tvende Daggerter dig møde,
Naar du Jorden lidt oproder.
Med den ene giennembored
Jeg min Ven, min Ungdomsbroder.
Paa det skumle Sted det skete,
Hvor hans Liv jeg monne stiæle;
Og min dræbte Dyd jeg satte
Med hans Blod et Eftermæle.
Som to Lam, i Barndomsdage
Leged fromt vi med hinanden.
Seer du, hvor hans Borg hidblinker
Truende fra Klipperanden?
Aarle Venskab dagligt voxte,
Lang Tid bar det ægte Farve;
Tidt han sagde: Naar jeg blegner,
Mine Borge skal du arve.
Sværmerisk han mig omfavned,
Svor i Venskabs Ruus, den Blinde:
Aldrig elsker jeg en Pige,
Aldrig ægter jeg en Qvinde!
Men hvad mig som Dreng han loved,
Tvang ham siden ingenlunde;
Ofte red han did som Yngling
Til den skiønne Kunigunde.
Græsseligt da i mit Hierte
Lasterne sig sammenrotted,
Steg af Mørkets dybe Kløfter,
Og Uskyldigheden spotted.
Fattigst Borg i Egnen, veed du,
Sigismund! at jeg besidder.
Rig som skiøn var Kunigunde,
Hyldet af hver ædel Ridder.
Stundom hende jeg besøgte,
Følte snart den dybe Lunde;
Elskov saared, Hiertet flammed
For den skiønne Kunigunde.
Da en heftig Attraa drev mig,
Og mit Haab forlod mig ikke.
Siegfried nu, min Barndoms Broder,
Mødte jeg med skumle Blikke.
Han sit Drengeløfte glemte,
Han min Kiærlighed ei kiendte,
Han om Kunigunde beiled,
Til Forældrene sig vendte.
Vel jeg vandt den Huldes Hierte,
Med et Kys vi os troloved;
Siegfried dog, den rige Ridder,
Hendes Fader bedre hoved.
Saadan traf jeg ham i Skoven,
Og til Dødens vilde Dandse
Jeg beslutted ham at æske
Med mit Sværd og med min Landse.
Men da jeg hans Aasyn skued,
Som saa roligt var og vakkert,
Gav mig Diævlen selv i Haanden
Lumskeligt min egen Daggert.
Siegfrieds Øie bad om Naade,
For min Dolk dog snart han blødte;
Hiertet, som mig før tilhørte,
Rasende jeg giennemstødte.
Med mit Sværd derpaa hans Hoved
Hug jeg af, det fordum kiære,
Grov et Hul lidt længer henne,
Monne det til Gruben bære.
Dette Tegn, som er det andet,
Finder du, hvor Stene stande.
Iil, bring mig, for Øiet brister,
Ungdomsvennens Hovedpande!
Længer inde, dybt i Skoven,
Staaer ved brede Tornehække
Tredie Tegn. Bring det, hvis Døden
Ei din Fader skal forskrække!
Snart Samvittigheden efter
Dette Mord mig monne blunde,
Og snart skienkte Haand og Hierte
Mig den skiønne Kunigunde.
Men den dræbte Beilers Venner
Vilde hevne Venneblodet,
Og snart blev om mig det Værste
Af de Speidende formodet.
Og man kaldte mig en Morder,
Mig at true Retten kommer,
Og jeg fandt i eget Hierte
Gyseligt den værste Dommer.
Efter haarde Fødselsveer
Ei min Hustru leve kunde.
Dig mig, Sigismund! hun skienkte,
Men jeg misted Kunigunde.
Brat var Lykken mig forsvunden,
Jeg i Rigets Act erklæret;
Ære, Kiærlighed og Glæde —
Som det aldrig havde været!
Hver en Skurk mig kunde dræbe,
Voved Intet ved sin Slagten;
See, da sønderrev fortvivlet
Jeg med min Forløser Pagten.
Midnat laae paa Borg og Skoven,
Atter følte jeg mig tapper;
Fra min Hustrues Liig jeg styrted
Ned ad Klippeborgens Trapper.
Vild i vilden Skov jeg rendte,
Jeg forbanded Himlens Stierne,
Armen ud i Natten strakte;
Rød sank Maanen i det Fierne.
Høit begyndte jeg at raabe,
Længe nok jeg havde tiet;
Og snart var i mere rædsom
Hemmelighed jeg indviet.
Thi den Onde blev tilsyne,
Og han gav mig atter Modet;
Han mig rakte Pergamentet,
Som jeg underskrev med Blodet.
Selv han vilde mig beskytte,
Ingen Magt mig turde røre;
Men naar jeg var død, da skulde
Siælen ogsaa ham tilhøre.
Og Forskrivningen, som først han,
Mig til Giennemlæsning viste,
I et Jerntrug han nedlagde.
Jorden glemmer denne Kiste.
Tredie Tegn, min Søn! er dette,
Som de skarpe Tiørne skiule.
Men hvor faaer jeg min Forskrivning
Fra den frygtelige Hule?
Hvis det, Sigismund! dig lykkes,
Kan du disse Tegn mig bringe —
O! saa kan maaskee befriet
Siælen sig til Himlen svinge.”
Mens den Gamle saadan taler,
Seer han ud fast som en Fremmed,
Og fra Klippeborgen iler
Sigismund, fra Faderhiemmet;
Beder først ved Crucifixet.
Rædsomt hvisler Granegrenen;
Og de to korslagte Dolke
Seer han hist paa Marmorstenen.
Let han finder begge Vaaben
Under Græssets Tørv forvaret;
Og den anden Steenhob hisset
Har sig ham alt aabenbaret.
Mens han flittig Spaden brugte,
Frøen skreg fra Mosens Vande;
Som et Spøgelse med Sukken
Stiger op en Hovedpande.
Alt er Veien langt tilbage,
Han til Tiørnebusken iler;
Da en Mand han seer derhenne,
Som paa Mindestenen hviler.
„Bort, du Fremmede!” han raaber.
Ei den Store dog sig rører.
„Et Klenodie jeg henter,
Som min Fader kun tilhører.”
„Ei saa ivrig!” qvad den Anden.
„Søn est du, som jeg formoder,
Af min Ungdomsven; og Siegfried
Sidder her, hans gamle Broder.”
„Siegfried?” Ungersvenden raabte;
„Ei forstaeer jeg denne Tale.
Han er død, min Fader siger;
Jordet her i disse Dale.”
„Skal det Vanvid evig vare?”
Spurgte hiin med dæmpet Stemme;
„Skal vi aldrig da forsones?
Aldrig gamle Nag forglemme?
Tvedragt har os adskilt længe;
I sit Vanvid han formoder,
At med egen Haand han myrdet
Har sin bedste Vaabenbroder.”
Glædestaarer Ungersvenden
— Græd, da disse Ord han hørte.
„O, saa kom da til min Fader,
Hvis ham end ei Døden rørte!”
Begge skyndte sig tilbage.
Kan du vel paa Haabet bygge,
Sigismund? Der gaaer, som Kæmpe,
Manden med en dobbelt Skygge.
Nattefuglen hæsligt skriger,
Frøen er i Kiæret vaagen.
Men nu see de Borgen hisset
Titte frem af Morgentaagen.
„Lad os dog en Omvei tage
For det Crucifix derhenne!
Trappestien vil forkorte
Veien meget. Seer du denne?”
Sønnen undrer sig, men følger;
Ei han Trappestien kiender.
Og nu staae de alt ved Hallen,
Hvor et Lys hos Gubben brænder.
Og sig hurtigt Døren aabner,
Begge de i Hallen træde.
Men den Gamle bleg forfærdet
Styrter fra sit Sengesæde.
„O, min Søn! er det den Redning,
Som din Fader du erhverver?
Menneskenes Arvefiende
Og min Siælefreds Fordærver!”
„Ja, din Arvefiende kommer,”
Skreg den Onde; „stands din Klage!
Pagten har du underskrevet,
Siælen vil jeg med mig tage.”
Huult om Taarnets gamle Spire
Hyler atter Tordenværet.
Ravnen skreg i Sky, og Frøen
Qvækked ynkeligt fra Kiæret.
Gyseligt sig Gubben krymped,
Satan slog ham, til han døde.
Blegnet laae han paa sin Løibænk
I den aarle Morgenrøde.
Men fordreiet var hver Mine;
Sønnen ei sin Fader kiendte.
Som en Drøm det forekom ham,
Hvad sig her saa nyligt hændte.
Faderen han lod begrave.
Tegnet staaer endnu i Skove.
Han til Eremit sig vied,
For i Stilhed Gud at love.
Ridderkiortelen han hængte
I sin Hytte hen paa Knagen;
Reqviem han for den Døde
Sang om Natten og om Dagen.
Klokken over Hytten lyder.
Fromt han hæver der sin Stemme,
Lever kun af Urter, Rødder,
Ridderborgen vil han glemme.
Daglig seer man ham at vandre,
Snart i Skoven, snart i Haven.
Bønder fandt det døde Legem,
Og de lagde ham i Graven.