Violen
(Efter Goethe.)
(Efter Goethe.)
Violen stod ved Bækkens Bred,
Af Ingen kiendt, og bøiet ned,
En venlig lille Blomme.
Hyrdinden gik med Rosenkind,
Med lette Fied og muntert Sind,
Sin Gang, sin Gang
Ad Marken hen, og sang.
„Ak, var jeg”, tænkte smaa Viol,
„Det bedste Blomster under Sol
Et Øieblik, ei mere,
Til Pigens hvide Haand mig brød,
Og jeg paa Brystet fandt min Død!
Ak kun, ak kun,
En flygtig lille Stund!”
Ak, see! da tog hun did sin Vei,
Men tog i Agt Violen ei,
Den stakkels Blomst hun knuste.
Den synker, døer, men døer med Lyst:
„Og skal jeg døe, saa er min Trøst:
Min Død, min Død
Ved hendes Fod er sød.”