Til Thorvaldsen fra Studenter-Foreningen
Den 13de October 1838.
Den 13de October 1838.
Dig, hvem Fader Homer har viist de blomstrende Guder,
Som dem Phidias saae, som dem Praxitcles saae;
Du, som Grækernes Skiønhed og Kraft med Ynde, med Eenfold
Kaldte tilbage, befriet fra den fordærvede Kunst:
Dig med Jubel hilse, med Sang, høit Musernes Sønner,
Laurbærkrandsen dig længst Guderne vandt om din Lok.
Du, som Romeren hist har lært med kraftige Meisel,
Hvad af Grækeren før lærtes, men glemtes forlængst;
Du, som øste saa reent og saa dybt af liflige Kilde,
Stenen, som Moses, du slog, Kilden af Marmoret sprang:
Dig med Jubel hilse, med Sang, høit Musernes Sønner,
Laurbærkrandsen dig længst Heltene vandt om din Lok.
Du, som barnligt og fromt har skuet Christus, vor Frelser,
Kiærligt strække sin Arm ned mod den troende Kreds;
Der Apostlernes Ansigter os saa tydeligt viste,
Som Michel Angelo dem, og som dem Rafael saae:
Dig med Jubel hilser, med Sang, høit Ynglingeskaren,
Stiernekrandsen engang Englene skienke din Lok.
Du, som vender saa tro til gamle Danmark tilbage,
Skiøndt Europa dig rundt vinker til prægtige Fest;
Du, som skienkte vort Fædreneland din Kraft og dit Kunstværk,
Øresundet er stolt, Tiberen misted sin Skat:
Dig med Jubel hilse, med Sang, høit Danemarks Sønner,
Fletter i Laurbærret dig Egens ærværdige Blad.