Til Fru Johanna Heiberg
Den 22de November 1836.
Den 22de November 1836.
Vor Ewald sang for sexti Aar
I Caroline Walters Vaar
Hun pryder atter Kunstens Vei;
Men Ewald — ak! han synger ei
Desværre denne Gang.
Men hvad han om sin Walter sang,
Det passer med prophetisk Klang
Paa Hanna Heiberg grandt.
Gientage vil jeg Skialdens Ord;
Og siger mig, I Mænd i Nord!
Om I det ikke fandt.
„Thalia saae fra Pindus ned,
Og saae den Dag, vi glædes ved,
Og følte den sin Fest;
Og med en Moders travle Iil
Og med et stolt og vittigt Smiil
Bad hun Olymp til Giest.”
„Den Snilde kiendte alt for vel
Sin Carolines raske Siæl,
Endskiøndt den først frembrød.
Da bad hun stolt Gudinderne
At haste fra Olymp, og see
Den Musa, som var fød.”
„Hun kyssed Øie, Mund og Bryst,
Og sagde: Bær til Danskes Lyst
Din Skytsgudindes Speil!
Afbild dem i dit Spil, og byd
Din Tone skildre hulde Dyd,
Dit Smiil at revse Feil.”
„Da kom de hulde Gratier,
Og Caroline fik af hver
En himmelsk Yndighed:
De Træk i Gang og Smiil og Sprog,
Som skildres ei, og som vi dog
Saa vist fortrylles ved.”
Siig! er nu ei det Billed liigt?
Og passer ikke Ewalds Digt
Paa vor Veninde grandt?
Hvad kan da Skialden end med Ret?
Dog jo — fuldstændiggiøre det;
Skiøndt Alt deri er sandt.
Vor Ewald skildred varmt og kiæk;
Dog fandt han ikke alle Træk
Til fierne Tid og Sted.
Thalias Billed ligner godt;
Dog ligner du ei hende blot.
Men Melpomene med.
Vor Hanna kan, saasnart hun vil,
Naivt i lette Skuespil
Erstatte Walters Savn;
Men havde Caroline vel
Med Hanna Heibergs høie Siæl
Forklaret Ninas Navn?
Og viist: at Siælen, uden Sprog,
Saa tydeligt kan tale dog,
Som nogen Digters Ord?
At Stumhed selv blier stum ei meer,
Naar man i sligt et Ansigt seer,
Hvad dybt i Hiertet boer?
Terpsichore! desuden du
Gav Hanna Vinger tidt endnu.
Og skiønne Poesie,
Som fordum lidt kun kiendtes til
Paa Brædderne, — hun, naar hun vil,
Staaer dybtindviet bi.
Og nu — hvad fordum kaldtes Tant,
Men hvad man siden helligt fandt,
Som Kunstens bedste Pryd:
Reen Sædeligheds Rose mild,
Der styrker Aandens Himmelild
Med en elskværdig Dyd;
Den sætter du i dine Haar,
Den skienker dig endnu en Vaar,
Naar sorte Lok blier graa;
Og mangen Skiald skal, som i Dag,
Om dig endnu med høit Behag
Sin Høitidsharpe slaae.