Sange
ved
ved
Dimissionen til Universitetet fra det v. Westenske Institut
Dimissionen til Universitetet fra det v. Westenske Institut
September 1836.
September 1836.
Før Talen.
Naturen skienker rigt sin Gave,
Men troligt hielper Mandens Aand,
Thi den indretter Kunstens Have,
Og dyrker den med Flidens Haand.
Forædlet Frugten da vil trives,
Da blomstrer Syd i selve Nord,
Og med en herlig Rosenflor
Selv Granens Fødeland oplives.
O, skiønne Træets Planteskoler,
Men — Menneskets dog mere skiøn!
Den trodser Storm og kolde Poler,
I Vinteren selv sommergrøn.
Da, Hellas! staaer din Digter-Rose,
Hvor Odins Oldtids-Ege staae;
Da vorder Himlen stedse blaa,
Hvor Taagen flyer fra Tidens Mose.
Held Os, at vi den Lykke nyde
I unge, fagre Barndomsvaar,
Hvor ingen Storme Grenen bryde,
I Flidens, Tankens Urtegaard!
Og alle vi taknemligt prise
Hver Gartner, som os dyrke vil,
Og som os skienker Nøglen til
Det Gode, Skiønne — med det Vise.
Efter Talen.
Ældre Brødre! bort I gaae.
Tak for al den Barndomsgammen,
Vi saa længe deelte sammen,
Hvor de kiære Haller staae.
Brødre! vi maae skilles ad;
Lyder Fædrelandets Stemme!
Men I vil dog aldrig glemme
Kredsen, hvor som Børn I sad.
Eders Id velsigne Gud!
Giører Fædrelandet Ære!
Vi skal vorde, hvad I ere;
Herligt er jo dette Bud.
Og naar da vi sees igien,
Vil som Ynglinger vi glade
Barnlig Uskyld ei forlade,
Skiøndt vi vorde Dannemænd.
Glemmer ei det kiære Du,
Brødre! o, det har sin Nytte:
Det kan Hierter sammenknytte.
Fremtid vorder ikke Nu.
Lader os som Mænd engang
Aldrig denne Flamme savne!
Kiærligt vi hinanden favne
Da — som ved vor Afskedssang.