Altsaa længer endnu skal jeg følge den elskede Fyrste?
Venlig han byder mig Plads atter i kongelig Vogn.
Farten til Als nu gaaer. Dets Hertug giested vor Christian;
Hertugen Skialden har sagt: „Kom og besøg mig en Gang!”
Og den Gang blev strax. Den smilende Christian bringer
Digteren selv. Fra Vogn gaaer det i seilende Baad.
Holtens er med? Desbedre! Saa har du ikke forladt mig,
Odense! skiøndt jeg dig — ei for bestandig — forlod.
Thi hos Holtens min Arne jeg fandt; og Skialden en Arne
Bruger, han trænger hver Dag til en Familiekreds,
Til en Idyl, som huldt afbryder glimrende Selskab.
Christian trænger dertil, har med sin Skiald Sympathie.
Venlige Holten! hos dig, hos din Viv, din Søn og din Datter
Fandt jeg den ønskede Kreds. Tak for det kiærlige Sind!
Her er Alsen, det blomstrende Land; dog blomstrer det strax ei,
Røgen af væltede Steen staaer en forfærdelig Bro,
Som først over maa hoppes. Desbedre! saa stikker du meer af,
Du livsalige Vang, dyrket til Eden saa skiøn!
Ofte Contrasten giør en fortræflig Virkning; og smile
Maatte vi her, da vi saae, endelig komne fra Bro,
Selsomt Optog: vi troede, det var til Graven en Liigfærd,
Men Skildpadden det kun var, som skal bringes til Kiel.
Baaret i Procession af fire Bønder, i Flipper
Holdt de paa Dugen, hvori Dyret, det langsomme, laae.
Tænke jeg maatte: Hvor sært, at her, hvor lynsnare Ganger
Snart i sin Skiønhed du seer, først du en Skildpadde seer.
Der er Augustenborg, det venlige Slot paa sin Græsvang,
Hvor der af Harer er fuldt, tamme fast løbe de jo;
Hvor Fasanerne flagre; hvor Gangeren render i Marken,
Som Dscheggetai saa frit hist i Arabiens Ørk;
Hvor den sølvblaa Vig af Havet strækker sig yndigt
Langs ad grønnende Kyst. — Alt i den aabnede Dør
Møde Damerne Prindsen. Jeg seer min hulde Fyrstinde,
Venligt hun hilser sin Skiald. Snart er jeg ogsaa bekiendt
Med Augustenborgs yndige Moder. Dets Fader i Slesvig
Hædrer et Væddelsb med sin Nærværelse nu.
Snart han tilbagekommer. Der er han: Hertug i Blikket,
Forekommende dog, blid mod sin velkomne Giest.
Trende Fester beredes: en fyrstelig Datters og Moders
Og et fyrsteligt Barns? Stem da nu Harpen, o Skiald!