Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Det var i Nord en gammel Skik,

At tidt man drog fra Hiemmet;

Og naar da bort en Broder gik

Til Fiernet og til Fremmed,

Da trykte Brødrene hans Haand,

Og fastere blev Venskabs Baand

I helligt Afskedsøieblik,

Og Sangen blev istemmet.

Af Væring nu ei Reiser skeer

Til Miklagard i Plade,

Og ingen Pilegrim man seer

I Jordan sig at bade;

Hos Luther og Melanchton ei

Den Fromme søger Sandheds Vei,

Og Goethe, Schiller er ei meer —

Dog vil du os forlade?

Vor elskte Holst! dog reiser du,

Og langt du vil bortvandre?

Du modne vil din Digterhu

I sydlig Sol, som Andre.

Skiøndt Haandværk ei er Poesie,

Som Haandværkssvende reise vi,

Af Skiønhed tvungne — dog saa frie.

Det kan os ei forandre.

Det sliber kun den Diamant,

Som Flinten indelukker;

Og Honningen, som Bien fandt

I Sydens Blomsterkrukker,

Den bringes hiem, saa frisk og sød,

Og deraf brygges nordisk Miød.

I Norden ogsaa Sol oprandt,

Og Nattergalen klukker.

Reis lykkeligt, forglem os ei,

Drag over Land og Bølger!

Dig overalt paa fierne Vei

Vort Broderonske følger.

Kom hiem med Laurbær i din Hat,

Fortæl i Nordens Maanenat

De Eventyr fra Sydens Mai,

Som Idun ei fordølger!