Ved min Charlottes Grav
Marts 1835.
Marts 1835.
I Herrens Navn!
O, Gud! din Villie skee.
Lindre vil du mig mit tunge Savn
Og min dybe Hiertevee.
Snart forestaaer
En ung og deilig Vaar;
Men aldrig, aldrig meer
Mit elskte Barn jeg seer.
Ingen yndig Rose rød
Dufter for min Lotte sød;
Thi hun er i Gravens Skiød.
Veninders Flok
Bandt Hyacinther blaae;
I din Haand og ved din blonde Lok
Lagde man de Blomster smaae.
De fulgte med
Til sidste Hvilested;
Dem tidlig Aaret gav,
De sank i Ungdoms Grav.
Ak, men i den sorte Jord
Haabet ei med Blomsten foer;
Hisset er en evig Flor.
I Gravens Hiem
Sank ikke hver en Blomst:
Stiernelilien tindrer freidig frem,
Klar, ved Haabets Atterkomst.
Ja, hulde Siæl!
Dig bandt ei Kistens Fiæl;
Du svæver, salig blid,
En himmelsk Engel hvid.
Og naar Aftnen stunder til
Tidt du mig besøge vil,
Lytte til mit Strængespil.
Skiøn var din Aand,
Den havde Kunsten kiær.
Hist, hvor fængsler intet jordisk Baand —
Skiønnere nu er den der.
Der glemmer du
Vist ei Forældre nu.
Til elsket, sorgfuld Ven
Du smiler tro igien.
Brødre, Søster græmme sig,
Søster! thi de tabte dig.
Trøst dem fra dit Himmerig!
Nu kommer — o,
Den allerstørste Vee:
Lotte! dine søde Døttre to
Aldrig skal en Moder see.
De er saa smaae,
De kan det ei forstaae.
Den hele — bittre Trøst
For kiærlig Faders Bryst!
De skal ledes ved vor Haand,
Ligne dig, du Lilievaand!
Ligne dig i Siæl og Aand.
Vi ofte skal
Fortælle dem om dig
I den stille Sommer-Aftenhal,
Helst naar Maanen viser sig.
Da glemmer jeg
De søde Viser ei,
Din klare Stemme sang
Ved Strengelegens Klang.
Dine Børn dem siunge tidt
For mig, naar mit Haar blier hvidt —
Lokken glemmer jeg af dit.
Dit Liv var kort,
Saa snelt du os forlod.
Ak! den bratte Død dig kaldte bort,
Da du Livet først forstod:
Da Moder-Ro
Dig giorde Sindet fro;
Da huuslig stille Lyst
Husvalede dit Bryst.
Sidste Juul jeg til dig kom
I din Moder-Helligdom.
Nu staaer Stuen kold og tom.
En sielden Aand,
Som vifted i dit Siv,
Yndigt ledte dig ved Kunstens Haand
Giennem et uroligt Liv.
En herlig Sti
Dig aabned Poesie;
Og, Lotte! hvor du gik,
Der tonede Musik.
Selv Terpsichore til Dands
Laante dig sin lette Krands.
Yndig var din Ungdomsglands.
Til fierne Land,
Som Gubber tidt ei saae,
Reiste du saa ung fra Fædrestrand
Over Østersøen blaa.
I fremmed Stad
Du med din Fader glad
Begeistret, henrykt gik
Med videlystne Blik.
Kunsten aabned dig sin Skat.
Ak! nu har du Alt forladt
I den ravnemørke Nat.
Den Kunstens Hal,
Hvor ofte Valborg stod,
Med Castales Rislen, Bølgefald,
Kaldte dig paa letten Fod.
Et Øieblik
Du over Scenen gik;
Den var dig tidlig kiær,
Du gienfandt Hiemmet der.
Med din Fader, med din Mand
Nærmed du dig Kildens Rand,
Nipped af det søde Vand.
Men saare kort
Var ogsaa denne Fryd.
Atter Fuglen frygtsom flyede bort,
Skiøndt den borte Bifaldslyd.
Den blev saa sky,
Til Hytten monne tye;
Den fandt ei lune Læ
Bag Kunstnerskovens Træ. —
Lotte! men jeg glædte mig,
Da jeg atter skued dig
Ved din Vugge moderlig.
Nu Dødens Noer,
I Dødens Vugge lagt,
Hviler du i kolde, sorte Jord
I den sidste, hvide Dragt.
Jeg tidt skal staae
Ved Graven med de Smaae,
Og bede: Himmel! giv
De hulde Børn et Liv,
Fuldt af al den Lykke sød,
Som ei min Charlotte nød,
Ranet af en tidlig Død.