Til Kongen
Med Heltedigtet Hrolf Krake, 1828.
Med Heltedigtet Hrolf Krake, 1828.
Naar jeg saae Hrolf henride,
Lyshaaret, faderlig.
Ved sine Kæmpers Side,
Da tænkte jeg paa dig.
Naar stort og blaat hans Øie
Ham viste kongegod
Mod Ringe, som mod Høie —
Dit Billed for mig stod.
Naar Slethed han forfulgte,
Men var den Ædles Trøst;
Ei Følelserne dulgte,
Som svulmed i hans Bryst;
Naar, billig i sin Tale,
Retfærdig han mon staae
I giestfri Kongesale —
Da Frederik jeg saae.
Og sad Hrolf Krakes Skygge
Paa gamle Thing i Skov,
Da Fredrik saae jeg bygge
Sit Fædreland med Lov.
Stod han med Barnet lille.
Den høie Drot i Dan;
Saae jeg hans Taare trille —
Du elsker Børn, som han.
Saae jeg ham Hierter vinde
Ved reen Uskyldighed,
Saa selv hans fordums Fiende
Fik Helten kiær i Fred:
Du vandt en lige Seier,
O Fredrik! til vor Trøst;
Thi Kongehiertet eier.
Som Hrolf, du i dit Bryst.
Dig elske dine Sønner
I Hal, paa Mark og Thing;
Thi dine Mænd du lønner,
Som Hrolf, med gyldne Ring.
Mig har du meget givet,
Du hædret har din Skiald,
Og til han mister Livet,
Han tro dig elske skal.
Du faderlig modtage
Da denne Heltesang!
Hrolf kommen er tilbage
Til elskte Danavang;
Ham ingen Farer true,
Han smiler kiækt og trygt,
Og andre Konger skue
Paa ham med Ærefrygt.