Joachim Conrad Oehlenschläger
Mai 1827.
Mai 1827.
Den unge Mai udspringer atter fro,
Og Sangfugl-Skaren vender glad til Nord,
Med Græsset dækker sig den skiøre Jord,
Og spæde Blade frem af Knoppen groe,
Og regnbufarvet Blomsterskaren staaer:
Alt sig fryder,
Alting tyder
Paa et nyt livsaligt Aar.
Paa Bakken hæver sig den sunde Borg
Med sine ranke Fløie, som tilforn;
Men Klokken kimer hist fra Kirkens Taarn,
Den lille stille Skare tyder Sorg.
En Kiste bæres hen paa sorten Baar
Giennem Haven
Ned til Graven
Paa den øde Kirkegaard.
Hvo bringes did? — Ak, savner du ham ei:
Den Olding, som saa tidt med muntre Blik,
Med sneehvidt Haar imellem Blomster gik,
Selv en Decemberose — frisk i Mai;
Som ene, med sin Stok, sin lille Hund,
Var at møde
I den søde
Aftenklare Sommerstund?
Haandværkeren med Kalk og Kosten her
Oppudser flittigt end den smukke Muur,
Der kneiser kongelig i fri Natur;
Men Borgens gamle Foged savnes der.
Han passer længer ei opmærksomt paa;
Lyse Øie
Maatte bøie
Sig i Dødens skumle Vraa.
Du diærve Gubbe, som blev aldrig træt,
Som slog dit Orgel, sang med stærken Røst!
Tilsidst dog isnet Døden har dit Bryst,
Betale maatte du Natur sin Ret.
Halvhundred Aar paa Bakken ung du gik,
Saae de Andre
Heden vandre,
Kraftig end, med stærke Blik.
Da Døden blev fortørnet, for den ei
Dig kunde saare langsomt med sin Lee;
Din Kind kun rødmed mere frisk i Snee,
Og Høsten saae dig stærk paa gyldne Vei:
En Feberalf til Hielp den kaldte frem,
Dine Kræfter
Seent gav efter —
Og din Gud dig kaldte hiem.
Nu sidder du ei meer ved Vintertid
Nær Buegangen i den lune Krog,
Og stirrer tausopmærksom i din Bog,
Mens Storm og Skyer larme vildt i Strid.
Fra Vindvet glimter ikke meer dit Lys.
Det er slukket,
Øiet lukket,
Brustet, ak! i Dødens Gys.
De Træer, du planted i din Urtegaard
For mange Somre siden, savne dig;
Naar Gravenstenen atter pynter sig,
Og hvid af Blomster, guul af Æbler staaer,
Du paa det skiønne Træ ei henrykt seer.
Ingen Sommer,
Naar den kommer,
Glæder dig paa Bakken meer.
Og naar jeg digter et begeistret Qvad,
Og Danerfolket lytter til min Sang,
Da giør det dig ei meer — som mangen Gang —
Saa stærktbevæget og saa faderglad.
Og dine Børnebørn, den hulde Flor,
Skal ei trykke —
Tabte Lykke! —
Dig til Hiertet, modenstor.
Men glemmes vil du ei paa Fredriksberg,
Saa længe Slottet kneiser, Kirken staaer;
Thi virket har du der halvhundred Aar,
Bergelmer, for det hulde Fredens Bierg.
Og mangt et Sagn om dig der høres vil,
Naar i Kammer
Maanen flammer,
Og ved helligt Orgelspil.
Om Aftnen tidt, naar Skyggen falder lang,
Vil Pigen gyse, naar hun troer, din Aand
Staaer bleg med Hovednøglen i sin Haand,
Og skynder sig hen ad den dunkle Gang.
Hun troer, du sysler end paa kiære Borg,
Paa de Steder,
Hvor med Glæder
Stundom blandte sig din Sorg.
O, frygt kun ei! thi saligt er hans Liv;
Høit over Luften blaa i Englebo,
Der finder nu hans varme Hierte Ro
Hos sine Døttre, hos sin Venneviv.
Hans Søn med Hustru, Børn ved Graven staaer —
Taaren flyder,
Ønsket lyder:
Skienk os, Gud! hans Kraft, hans Aar.
Men ikke vi blot røres ved hans Savn:
Han var sin Konge kiær, en ærlig Svend;
Han glemmes ei af vakkre Dannemænd,
Thi i sin lille Kreds han stifted Gavn.
Og tidt afhialp han arme Broders Nød,
Skabte Glæder;
Derfor græder
Ærlig Troskab ved hans Død.
Ja, Somren selv med et bevæget Sind
Farvel ham sagde: Dagen før hans Død,
Du lille Nattergal! din Stemme lød
Tæt ved hans Vindver i den grønne Lind.
Jeg aldrig før har hørt dig synge der,
Ikke siden —
Kun i Tiden
Af hans Aftens sidste Skiær.
O, alt for skiønne Vaar ved Gubbens Grav!
I dig ei skumle Mismod trives kan.
Hist smiler Tidens Segl med blegen Rand,
Og Solen synker i et Rosenhav,
Og Haabets Grønt selv farver Skyen varm.
Ingen Klage!
Kun tilbage
Sank han i sin Skabers Arm.