Søllings Minde
Marts 1827.
Marts 1827.
De grumsede Bølger med lydeligt Skrig
Mod Norriges Fieldstene synge;
Som Havfruer grumme de vente paa Liig,
Og bovne med slugende Dynge.
Og modige Sømænd forlokke sig lod,
Den Kiække paa Faren ei tænker.
Forfaldne paa Kysten kun Hytterne stod
Med Børn og med grædende Enker.
Herr Sølling — det være hans Minde til Roes —
Saa lystig en Broder ved Disken,
En Dannebrogs-Søn og en ægte Matros,
Og hiemme paa Vandet, som Fisken;
Herr Sølling blev rørt ved at skue de Liig,
Og, for paa de Vanheld at raade,
For hielpsom at standse de Klagendes Skrig,
Han bygged til Lodjerne Baade.
Og lystigt nu Baaden i Bølgerne foer,
Beskyttet, som Træet, af Barken;
Og tryg sad Matrosen ved kraftige Ror,
Som Noah paa Syndflod i Arken.
Nu foer han ad Kattegats hvirvlende Vand
Til Kysten, hvor Axelstad ligger;
Sølvhaarede Søgut ham mødte paa Strand
Med Hatten i Haand, som en Tigger.
„Hvad Diævlen, min Broder! gaaer af dig i Dag?
For Satan! du skammer dig ikke?
Kan den, som har seilet med Danemarks Flag,
Nedlade sig feig til at tigge?”
„„Nød lærer at bede, og Alder giør krum,
Og tvinger til ydmyge Tanker.
De fiendtlige Bomber med frygteligt Brum
Har kappet mit Haab fra mit Anker.””
„Har Bomben dig skadet, skal Bomben igien
I Slummer dig Kummeren dysse;
Dens Indhold skal vorde din qvægende Ven:
Jeg skaber af Bomben en Bøsse.”
Han skabte dem Bøssen; den ikke blev tom.
Og Nøden dem endte han ganske.
Thi gierne til Hielp ham i Ædelmod kom
Barmhjertige, frelsende Danske.
Nu lider ei længer den Aldrende Nød,
Luunt sidder i Læ han for Vinde.
Men Sølling, som reiste jer Hytten — er død;
I Gubber! velsigner hans Minde.