Prinds Christian Frederiks FødselsdagDen 18de September 1826.Den Ædling, som Kunsten beskytter;Som Musernes Dyrker har kiær;Som gierne til Tonerne lytter,Sig fryder ved Farvernes Skiær;Hvem Marmorets Skikkelser fryde;Som finder i Digtet Behag —Hvad Under, at Hymnerne lydeTil Hæder og Fest paa hans Dag?Den Mand, som kan Skiønheden fatte,Og virker til Kunsternes Glands,O, hvor saa end Skiebnen ham satte,Hans Isse fortjener en Krands.Men satte den ham ved en Throne,Og blev han dog Muserne huld —O, dobbelt da Laurbærrets KroneSig slynger i fyrsteligt Guld.Men, Christian! et Hierte, som føler,Behøver ei glimrende Pragt;Autumnus, som Luften os køler.Dig Egeløvs-Krandsen har bragt.Men Egeløvs-Krandsen er sprungenAf Danemarks hellige Rod;Og den foretrækker SkjoldungenFor Laurbær ved Tiberens Flod.Med Laurbær kan Egen sig maale;Og Muser, som Syden, har Nord:Omkrandset af Skiønhedens StraaleDig hylder et qvindeligt Chor.Amalia med VilhelmineDe Skiønne saa villige fandt:De række med venlige MineDen Krands, som dig Kunsterne bandt.Hvert Hierte din Salighed fatter,O, Christian! din herligste Løn:Da Frederiks Barn blev din Datter,Din Søn blev vor Dankonges Søn.Nu spaltes ei Skioldungestammen,Dens Grene sig favne paa ny;Og Himlen med KiærlighedsflammenVelsignelse sender fra Sky.