Sommertørken
Skrevet i Juli 1826.
Skrevet i Juli 1826.
Du Livets Kilde, friske Regn,
Som siunken ned fra dine Skyer
Naturens unge Kraft fornyer!
Hvi est du flygtet fra vor Egn?
Hvi har du svigtet Gesions Ø?
See, Skoven staaer i tørre Børster,
Og gold det arme Siølund tørster
Midt i sin Sø.
Og du, Allivets Konge, Sol,
Som breder ud din Skabers Ære,
Hvem ingen Skabning kan undvære!
Siig, vil du smelte Nordens Pol?
Afbrænder du dit eget Værk,
Den skiønne Bygning sønderbryder,
Mens Ilden af din Urne flyder,
Som Lava stærk?
Hvor er nu køle Morgendug?
Hvor Friskhed sødt i Aftendale?
Ak, intet Blomsten kan husvale,
Selv Rosen er ei længer smuk.
Den lille Kilde neppe kan
For Angest hulke meer i Lunden,
Og Grønningen er reent forsvunden
For gule Sand.
I aabne Dør til qvalme Bo
Den rædde Bonde staaer om Natten:
Nys paa hans Ager bølged Skatten,
Nu svandt den med hans Nattero;
Til Sommerfrugten Haabet stod,
Men visne Straae kun Marken dækker,
Sin Haand til Himmelen han strækker
Med bange Mod.
Du Himlens Øie, lyseblaa!
Hvo skulde troe, din skiønne Farve
Forfærde kunde, som en Larve,
Hvorunder lumsk en Morder saae?
O, stir ei meer med Øiet blaat,
Kun for den tørre Jord at svække,
Lad snart din stolte Pragt bedække
Med venligt Graat!
Kun Aanden drømmer tung og mørk,
Og Hjertet selv kan neppe føle.
Smaa-Alfer vil ei Luften køle,
Og Livet gisper i en Ørk.
Selv træt og langsomt med sin Bog
Gaaer nu den lille Dreng i Skole,
For varm er ham den tynde Kiole.
Du arme Pog!
Hvad hielper dig Solskiermen vel,
Du rene Mø i Flaggerklæder?
Du gisper dog, hvorhelst du træder,
Om nok saa seent du gaaer i Qvæld.
Selv Elskov neppe trives kan,
Mens disse fæle Luer brænde.
Forgieves plaske matte Svende
I lunkne Vand.
Du vakkre Haandværksmand! din Id
Betvinges af de grumme Flammer,
Qvalmt fylder Heden dig dit Kammer,
Berøver Styrken, standser Flid.
Ja, Søvnen selv, den sidste Ven,
Som ellers svigter ei i Nøden,
Den udeblev, og Morgenrøden
Seer aabent Øie mat igien.
Op, Auka-Thor! bestig din Karm,
Taal ei, at Surturs grimme Luer
De skiønne Herthadale truer,
Rul dine Hiul paa Sky, slaa Larm,
Rynk mørk de tætte, tykke Bryn,
Hvor Mosen op mod Himlen ryger,
Da blander Niord de stærke Byger
Med dine Lyn.
End er ei dødt vort Sommerhaab;
Snart Urten staaer igien fornøiet
Med Glædestaarer sødt i Øiet,
Gienfødt ved en velsignet Daab.
Da styrkes atter Støvets Bryst,
Sin Ladhed dorske Jord indhenter,
Og skienker — hvad nu Ingen venter —
En gylden Høst.