Sangfor det Dramatisk-Litteraire Selskabved Femogfiirgetyveaars-Feftenden 21de December 1825.En gammel Bøg sig hæver enePaa Marken mellem Korn og Straae,Og vinker hid med svale GreneDe Bønder, som i Marken gaae,At hviles og forfriskes derI Høstedagens Aftenskiær.Da samles under Bøgens StammeDe unge Folk fra næste Byer,Øst i violne AftenflammeFortæller Hyrden Eventyr.Dryaden, som i Barken boer,Glad lytter til sin Hyrdes Ord.Og høit den Dag, da gode FædreHer planted først det Monne Træ,Med Lystighed de Unge hædre,Og dandse trindt om lune Læ;Og Bøgen fletter selv sin Krands,Og glæder sig ved Pigers Dands.Vort Samsund er en saadan Stamme:Et Digtertræ i Livets Mark,Og Musa i BegeistringsflammeUng lytter bag den runkne Bark,Og Enigheden Krandsen selvForfrisker ved Castales Elv.Vor Bøg! fast nu et halvt AarhundredDin Bul forbi jo Flugten tog;Men skiøndt saamangen Torden dundred,Ned i din Top ei Lynet slog.Thalias Sol dig skienker Lys,Og Melpomene Maanegys.Vel Faa kun af de kiære GamleDig gieste, hvor end frisk du groer;Men yngre Slægter sig forsamle,Og træder i de Gamles Spor.Vor Glædes Skaal! den Skaal er din;Thi vande vi din Rod med Viin.