Hilsen til Henrik Steffens
i Studenter-Foreningen. Den 23de September 1824.
i Studenter-Foreningen. Den 23de September 1824.
Vort Danmark var et mægtigt Rige,
Før Odins Billedstøtte faldt,
Og førte stedse Hæderskrige
Ved Alpen og i Østresalt.
Men da det siden blev poleret,
Da virked Kraften ei fra Nord;
Fra Syden, hvor man var studeret,
Treen Klerken ind for Heltens Bord.
Og Hælvten tydsk blev Danersproget,
Og Saga talte selv Latin.
(Dog havde Klerken Ret i Noget,
Thi han forvandled Miød til Viin.)
Fra Syden maatte Lærdom hentes,
I Kongens Gaard man glemte Jydsk;
Og hvis der Noget skulde prentes.
Det maatte være fransk og tydsk.
Den gamle Mimer fra det Høie
Blev nedtrykt i sin mørke Bo.
Før havde Odin kun eet Øie,
Nu misted han dem begge to.
Men Baldur ei sin Æt forlader,
Til Gimle fik han Bragi sendt;
Med Bønner treen han for Alfader,
Og brat sig havde Bladet vendt.
Med Muser Aser sig forened,
Og atter blomstred Danavang;
Ei længer Ydun stod forstenet,
Thi hendes varme Sønner sang.
Og Snillets Gaver kom ei ene
Fra Syden stoltelig til Nord;
Nei, Ygdrasil! nei, dine Grene
Sig bredte over viden Jord.
Fra Siølund blev ei længer hærget,
Og høit erkiendte mangt et Sted,
At som der findes Folk bag Bierget,
Saa findes de bag Havet med.
Nu sendte Frigga sine Sønner
Til Frankrig, Tydskland, og til Rom;
Og med en Egekrands hun lønner
Hver, der som Helt tilbagekom.
Nys hædred vi bag Axelmuren
Vor Thorvald, Kunstens store Præst;
Vor Steffens forsker i Naturen,
Han er i Aften Hædersgiest.
Du kom ei blot, for med din Hammer
At hugge Malm af Klippens Blok:
Dit Hierte, som for Venskab flammer.
Drev dig til gamle Venners Flok.
Og Troskab du med Troskab lønner,
I Øiet straaler Taarens Glands,
Mens alle danske Musasønner
Dig række velfortiente Krands.