Prindsesse Carolina Amalias Fødselsdag
Den 28de Juni.
Den 28de Juni.
Hulde Fyrstinde! saa gierne jeg vilde
Krandsen dig række;
Ak, men jeg frygter, jeg kommer for silde,
Fagrere Blomster dit Alter bedække.
Hvor du drog frem som en straalende Herthe,
Vandt du hvert Hierte,
Ridderne knæled, og Skjaldenes Vise
Hørte man kun din Huldsalighed prise.
Krandsen af grønnende Ranker ved Rhinen
Rakte Germanen;
Studsende Franker, beundrende Daner:
Vikled dig purpurne Knop i Jasminen.
Schweizeren saae dig paa Fjeldet, Hyrdinde!
Monne dig binde
Venligt af Vedbend og blaalige Klokker
Yndigste Krands i de fagreste Lokker.
Men hvor de deilige Kildevæld styrte,
Templerne stande,
Romeren slyngte sin friskeste Myrte
Fro dig, med Lauren, om hvælvede Pande.
Krandset af Alle, du kommer tilbage.
Vil du ei vrage
Blomsten, som voxer i Damens Skygger,
Hvor under Bøgelov Alferne bygger?
Nei! du vil ikke dit Danmark forsage,
Christians Mage!
Trofast, som han, kan du aldrig forglemme
Disernes Skov, hvor din Æt havde hiemme.
Har vi ei Roser, og har vi ei Bøge?
Skulde vi søge
Længe da Krandsen, hvortil du er baaret?
Selv har dig Freia den slynget om Haaret.
Hulde Fyrstinde! din Fødselsdag kommer
Herlig hver Sommer.
Naar sig Naturen med Roserne pryder,
Dig det, den skiønneste Rose, betyder.
Lev med din Christian lyksalige Dage,
Freidig tilbage
Steds paa de svindende Timer du tænke;
Himlen dig altid dem gladere skienke!