I aarle Morgenstund, før Solen smukt
Fik farvet med sit Purpur Biergets Tinde,
Blev sendt mig til Farvel af en Veninde
En Kurv med skiønne Blomster og med Frugt.
Og flere Venner ved den norske Bugt
Med Skialden Afsked tog for denne Sinde.
Nu fylder Seilet, lykkelige Vinde!
Den søde Saft, den Hulde Blomsterduft
Skal med den norske Klippe mig forbinde,
Til atter hist jeg staaer i Havnen inde.
Og visner snart end Blomsten med sin Duft —
Det kiære Minde visner ingensinde.