Den 1ste Januar 1817
Skrevet i Hamburg.
Skrevet i Hamburg.
Atter stiger Nyaars-Morgen
Ung af Evighedens Skiød,
Himmelblaalig, purpurrød.
Skumle Gubbe gaaer med Sorgen.
I sin Sky December har
Hyllet sig, og Flugten tager.
I sit Pandser paa sin Ager
Staaer den unge Januar.
Bringer Lys og Mod og Trøst,
Qvæger med sin friske Kulde
Alle Hierter, haabefulde,
Synger med sin stærke Røst,
Breder ud sin Dug af Snee
Over alle Jordens Kanter,
Rigt besat med Diamanter,
Saare lystelig at see.
Huldt den matte Vintersol
Føler sig af Sneen styrket,
Finder sig af Jorden dyrket
I den hvide Offerkiol.
Med fordoblet Glands den staaer
Straalen fra den rene Farve,
Under hvis uhyre Larve
Slumrer Sommerfuglen Vaar.
Men hvi er min Kummer stor
Nu, da Glædens Klokker ringe,
Nu, da Frostens Svanevinge
Dækker Dødens sorte Jord?
Altid har dog Nyaars Kuld
Livnet før og hævet Tanken
Moderligt, som Vedbendranken
Hæves af sin Egebul.
Husker I, dengang jeg sang
Mens de gule Skyllevande,
Harper liig, til Stemmen klang?
Inderligt jeg længtes der;
Skulde jeg da ikke græde
Nu, da Livets bedste Glæde
Svinder i et Fremtidsskiær?
Mine Børn, hiertelskte Tre!
Gode Gud! skal jeg dem trykke
Til mit Bryst med Faderlykke?
Ja, jeg skal dem atter see.
Hulde Moder! græm dig ei,
Fader kommer vist tilbage,
Som en Ørn til elskte Mage
Fra den lange Fieldevei.
Lad ham flyve som en Ørn,
Strække sine raske Vinger!
Sikkert de ham atter bringer
Til sin Viv, til sine Børn.
Som en Due fra min Ark
Iler jeg fra Syndflod-Hadet,
Bringer med mig Oliebladet,
Voxet af en fremmed Bark.
Som en Maage vil jeg ned
Nu i Tidens Vover dukke;
Jeg vil ikke sørge, sukke,
Reisen har et ærligt Meed.
Samle vil jeg Blomster kiæk
Langs ad Seine, Donau, Trave,
Plante dem i egen Have,
Fundne ved en fremmed Hæk.
Saa Farvel, hvad hist er mit!
Kiære, stille Dagligstue,
Hvor ved Arnens muntre Lue
Venskab sandt et Alter tidt!
Ei tilbage nu, men frem!
Jeg maa nyde Reisens Frugter.
Ak! den er jo dog i Bugter
Kun en Omvei til mit Hiem.