Paa vor Dronnings Fødselsdag
Den 28de Octoboer 1814.
Den 28de Octoboer 1814.
Naar Høsten ydet har sin Frugt,
Og fyldt de lune Lader;
Naar Byen samler os saa smukt
I sine tætte Gader;
Naar atter frydes Giest med Giest
I gamle Vennesæde:
Da aabner en livsalig Fest
Den danske Vinterglæde.
Pomona var en hellig Diis
I Romersolkets Have,
Og høit de jubled hendes Priis
For purpurgyldne Gave;
Vi selv en slig Gudinde har,
Hvad ikke vi fortie,
Hun er de Danske dyrebar,
Og kalder sig Marie.
Med Godhed og Livsaligyed
Huldt smiler vor Gudinde,
Og lokker Sol fra Himlen ned,
Og fierner Havets Vinde.
Og derfor nu af Høstens Green
En gylden Krands vi flette,
Og høit paa hendes Billedsteen
Om Tindingen den sætte.
Vor ædle Fredrik! fryd dig kun
Blandt dine Kongebrødre;
Her hersker i din Herthalund
Den yndigste blandt Mødre.
Vi elske dig for vist og sandt,
Vor Fader og vor Konning!
Men — det er sødt, engang iblandt
At styres af en Dronning.
Thi drikke vi vor Dronnings Held,
Mens glade vi udbryde:
Dit Liv, som Roskilds Kildevæld,
Af Skiebnens Urne flyde,
Saa rigt, saa styrkende, saa klart,
Befrugtende med Voven!
Da speiler sig i Kilden snart
Lyksalig Danerskoven.