Til Jomfru Sophie Brun
Paa hendes Fødselsdag.
Paa hendes Fødselsdag.
I Danerskoven der stander en Gaard,
Den er saa herlig at skue.
Der synger saa huld og venlig en Maard;
Der spiller saa yndig en Frue;
Der digter en Qvinde de Sange saa smukt
Der findes Blomster og liflig Frugt;
De Piger i Rammen baldyrer;
Der læse de Eventyrer.
Hvad Under, at did henile saa froe,
Mens Sommerdagene skifte,
Til Hest, til Vogns, i Støvler og Skoe,
Ungkarle, ja selv de Gifte,
Og høre paa al den liflige Sang,
Og lytte til Digterharpens Klang,
Og glæde sig ved at skue
De Piger bag Skovens Bue?
Men medens de sværme den hele Dag
I Haugen, som i et Eden,
Og more sig i de muntre Lag,
Og frydes ved Giestfriheden;
Hvo sørger da vel for et rigeligt Bord,
Mens Damerne synge saa høit i Chor?
Hvo tripper, naar Aftenen helder,
Paa Loft, i Kiøkken og Kielder?
I har vel hørt om et flittigt Folk,
Som boer i Skovenes Høie?
Tid t var jeg alt deres villige Tolk,
Thi meget de mig fornøie:
De kaldes Alfer; de Qvinder smaae
Med Nøgleknipper og Forklæder gaae
Saa stille, saa huuslig blide
Led Morgen- og Aften-Tide.
Lyksaligt er det heldige Huus,
Som eier slig en Veninde:
Hun pusler, hun passer Fad og Kruus,
Hun nysler ude og inde.
Hun seer, om Dugen er reen og hvid,
Om Kiødet kiøbes til rette Tid,
Om Sengen har Dyner og Lagen,
Om Lyset passer i Stagen.
Beskeden hun er, uagtet hun
Saa meget gavner det Hele.
Hun triner ind i den dæmrende Stund,
For Selskabets Glæder at dele;
Da sætter hun sig saa stille paa Stol
Med pene Nølle, med blommede Kiol,
Og smiler i Krogen, og strikker,
Og skielmsk med Hovedet nikker.
Naar Noget er hende alt for høit,
Da har hun selsomme Lader;
Det Muntre giør hende sær fornøit,
Det Sorrigfulde hun hader.
Hun spiller gierne med Kugler saa smaae;
Geskiæftig da man seer hende gaae
Med liden Skuffe paa Pinden,
Og venlige Smiil paa Kinden.
Hun lider ikke den natlige Flugt:
„At høre paa Skovenes Ugle”,
Hun sidder i Kammeret indelukt
Med sine Canariefugle;
Hun lader dem Sandet i Buret strøe,
Hun giver dem Korn- og Hampe-Frø,
Hver Morgen de vel blive passet
Med Kildevandet i Glasset.
Fortiener ikke den Alf saa god.
At Dagen en Vise vi qvæde,
Da første Gang den i Verden stod
Til Husets samtlige Glæde?
O, længe pusle den om os her,
Saa Huld, saa fro, saa elsket af Hver!
Vor Fest vi ofte gientage
Paa mange lignende Dage!