Naturen slavisk kun at efterligne,
Det skienktes mangen Støvets Søn;
Men skal vi kalde Kunsten skiøn,
Saa maa en Guddom Værket signe.
Ei Penselen, ei Meiselen formaaer
At danne Hiertet, som det slaaer;
Ei kold Forstanden mægter at beregne
Den Kraft, som Ingen seer, men virker allevegne.
En Eloah maa stærk og stor
Oplive med sin Aand den frosne Klump af Jord.
Prometheus rane Livets Lue
Til Støvet fra den hvalte Himmelbue.
Da træder først Gudinden ned
Til Kunstens ærefulde Tempel,
Og skienker Værket med sit Stempel
Sin Siæl — og sin Udødlighed.