Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Du hørte mig med Bifaldssmiil, der lønned

Din Skiald, som Laurbær fra den gyldne Tid.

Hvor trøsteligt, at Christian stedse skiønned

Paa sindrig Glæde, som paa kraftig Flid!

Thi Skiønhed maa forene sig med Nytte,

Skal Siælen sig i Sandhed kalde stor.

Frugt — krydrer selv den Tarveliges Bord,

Og Roser — smykke Nøisomhedens Hytte.

Gud skabte Manden i sit høie Billed,

Og reiste ham med Barmen fra sit Støv;

Det vise Skaberbud har aldrig villet,

At atter han skal synke siælefløv.

Lad Dyr blot grave Huler, hungre, tørste.

Og kæmpe kun for Hunger og for Tørst;

Hvis Mennesket staaer i Naturen først,

Saa bør han vise sig Naturens Fyrste.

Det vigtigt er, at bygge travle Stæder;

Dog Bæveren den Kunst, som vi, forstaaer.

Det gavnligt er, at virke Stof til Klæder;

Dog — Hercules i Løvehuden gaaer.

Det lifligt er, at kunne Vinen skienke;

I Nødsfald lædsker Kilden dog med Vand.

Det Vigtigste, hvad ei du lade kan

Som Menneske — det er at føle, tænke.

O skiønne Kald, at sværge til din Fane,

Pallas Athene med dit Musachor!

At hielpe dig den stolte Vei at bane

Igiennem Skoven, hvor den vildest groer.

Iil paa dit lette Skib ad Nordens Bølge,

Med Øxer dine Præster gaae foran,

De hugge Krattet ned, som standse kan;

Og Skialden slutter sig til deres Følge.

Og Nordens Kongeslægt i Møde træder,

Selv under Kampens Larm, hver Fredens Mand,

Som virkede for Fædrelandets Sæder,

Og offred Kraft og Flid sit Fædreland.

Thi Vældens Arm, som ingen Pligter styre,

Nedstyrter snart en Stad til Livets Meen;

Men skal af Gruset ordne sig en Steen,

Maa atter Orpheus synge ved sin Lyre.

Min Musa, Christian! smeltede dit Hierte,

Naar for ved Harpen Melpomene sang.

Men ikke nu skal Lidenskaben smerte

Dit Bryst blandt virkelige Skioldeklang.

Fem Sølverbække suse for dit Øre,

Fra Hulens Indre giennem Dalen bragt;

Det er ei Tonefaldets Cataract,

Det er kun sagte Prosa, du skal høre.

Jeg synger ei som Gubben fra Scamander,

Og venter ei, min kongelige Helt!

At paa min Bog, som hisset Alexander,

Du hvile skal dit Hoved i din Telt;

Men haaber dog, du vil ei Bøgen slippe,

Naar Dovres Echo lyder af din Seir;

Naar du er atter draget i din Leir,

Og hviler dig paa Skioldet bag din Klippe.