Phønix
December 1810.
December 1810.
Naar dødt et Folk i Modløshed nedsynker,
Og bugner slavisk under Kummers Aag;
Naar vrantne Gubbe stedse Panden rynker.
Og den Fortvivlede kun kaldes klog;
Da vender Skialden sig fra slunkne Slægter,
Og søger i Erindringen sin Trøst,
Thi hielpeløs Forsagthed aldrig mægter,
At nære Oldtidsflammen i vort Bryst.
Men naar et tappert Folk, hvis liden Vrimmel
Indskrænkes af et Hav, et snevert Field,
Ei holder op at stole paa den Himmel,
Som skienkte deres Fædre Kraftens Held;
Naar letbevæbnet Kriger ei forsager,
Men staaer ved Stranden med sit tynde Spyd,
Og venter blussende de grumme Drager,
Som true ham — da toner Harpelyd.
Det er ei første Gang, en enlig Kæmpe,
Som stolte paa sin Kraft af Hiertens Grund,
Forstod et Udyrs Voldsomhed at dæmpe,
Skiøndt alt han stod i den udspiilte Mund.
Høit hæver han sit Spær, hans Øine flamme,
Hans Arm er stærk, og stærkere hans Mod,
Han veed det rette Sted med Vægt at ramme —
Og Crocodillen vælter sig i Blod.
Og maa for Magten end den Tappre segne,
Hvo tør beklage ham? Han fare vel!
O langt, langt større Held, som Fri at blegne,
End leve brandemærket som en Træl!
Misunder du en Attila hans Ære,
Som slog den halve Jord med Bøddelriis?
Vel heller du en Fabius ei være,
Der blegned for sit Rom paa Romerviis?
Hurra, I danske Mæn d! I Helte raske!
Snart flammer atter Hevnens dybe Glød;
Den kiække Phønix stiger af sin Aske,
Den stolte Havets Fugl er ikke død.
Den spreder mægtigt sine hvide Vinger,
Sin ranke Hals den hæver høit med Lyst,
I røde Næb den Dannebroge svinger,
Og Bølgen spiller om dens brede Bryst.
Flyd ud paa Dybet, yndig som en Svane!
Vort Fryderaab fra Kysten følger dig.
Gal, ryst din Vinge, Kampens røde Hane!
Dit hvide Kors i Purpur bade sig!
Lær Haien, naar dens haarde Pande kløves,
Naar dybt din Klo du i dens Indvold slaaer,
At danske Kæmpers Snekker vel kan røves —
Men aldrig Danskes Heltemod forgaaer.
Med Ildbogstaver vil vi Phønix skrive,
De lue i din kongelige Stavn;
Skiøndt ei du skal den sidste Søfugl blive,
Som breder Vingen ud fra Kiøbenhavn.
Men Phønix er vor Sømands-Roes i Norden,
En kampbegierlig Grif i vilden Sky,
Som, naar den troes at dale ned mod Jorden,
Af Ærens Ild sig svinger født paa ny.