Christian August
1810.
1810.
I grusom Tid, hvor Listen kræved Blod,
Hvor Underfund tvang Uskyld til at bløde,
En trofast Kæmpe pludselig opstod,
Som minded os om Oldtids Morgenrøde.
Det kiække Norge var i Nøden stedt;
Han kom — og vidste Alting vel at styre,
Skiøndt Fienden stod paa Grændsen kobberklædt,
Og skiøndt ved Stranden fnøs et Sø-Uhyre.
I Møde gik han en sandsynlig Død,
Han deelte med sin Kæmpe Teltets Klæder,
Han deelte med ham sidste Mundfuld Brød,
Han deelte med ham Seiren og sin Hæder.
Da følte Fienden dine Vaabens Vold,
Og tænkte: „Bort med Fiendtlighed og Avind!
For staae i Ly bag denne Kæmpes Skiold,
End smage Bidet af hans vrede Glavind!”
Og valgte ham — saae du i Nordens Hiem
For sligt et Værk, o Saga, Tidens Dronning?
Og valgte ham, den Mand, som dræbte dem,
Med et eenstemmigt Raab til deres Konning.
Da, Christian! hæved du dit Blik til Gud,
Og tænkte: „Tung er Byrden af et Rige;
Men, Fader! Tak! du har mig kaaret ud
Til Broderfolket evigt at forlige.”
O, grumme Skiebne! med et flammet Sværd
Nedslaaer du Livets Haab. Var det med Rette?
Var Tiden ei den ædle Kæmpe værd? —
Nu ligger Heltens Liig paa Skaanes Slette.
Men dine Brødre anede din Død.
Har Smerten Fløitens Lyd ei overvundet,
Da ud af Fædrelandets Moderskiød
De fulgte dig til Svithiod over Sundet?
De græd, fordi kun Rummet skilte dem
Fra deres høie Stolthed, deres Glæde;
Nu svæved du til Evighedens Hiem —
Ak! Harpen tier, Smerten kan ei græde.
Men som en Seraph straaler du nu hist,
Staaer begge Riger bi i Tidens Torden,
Bortvifter Hadet med din Olieqvist,
Og elskes som en Genius for Norden.