Æsken
Til en Veninde
Til en Veninde
Den Æske, som i Dag dig skienkes, Hulde!
Her af en Digterviv og en Poet,
En liden Sang med Rette følge skulde.
Let sagt, men ei saa hurtig skeet.
Vel jeg forstaaer af Malm at smedde Porte
Til Melpomenes Kirkegaard;
Men det er drevet Jern, og det er sorte
Erts-Hellebarder, som i Sprinklet staaer.
Af Guld at danne nydelige Spænder
Og blanke Smykker til en Lilievand,
Vil det jeg prøve — skiælve mine Hænder,
Og jeg faaer Ingenting i Stand.
Om Æsker har jeg flittig med Aurora
I Morges søgt i græsk Mythologie;
Da fandt jeg een, som brugtes af Pandora,
Men der var alle Jordens Plager i.
Vel hørte jeg: man bør ei længer klage,
Thi Plagerne fløi længst fra Æsken hen,
Paa Bunden ikkun Haabet blev tilbage.
Dog troer jeg neppe, det kan være den.
Nu eftersaae jeg nordisk Gudelære;
Thi skiøndt den Torkel Baden har forbudt,
Jeg vover end at holde den i Ære.
Der mødte med sin Æske mig en Glut.
Det Fylla var, den høie Friggas Terne,
Et yndigt Barn, med Guld om Lokken fiin;
Jeg laante Æsken, hun den rakte gierne,
Og henrykt saae jeg nu, den lignte min.
Mens Heltene forlyste sig ved Øllet
I høie Valhal over Himlens Sky,
Af Æsken Frigga tager Fingerbøllet,
Traadvindsel, Sax, og sætter sig at sye.
Og dertil er det just, at dette Giemme
Du kunde bruge, hvis du selv det vil.
Vi haabe, du vil ei vort Venskab glemme,
Naar Æsken stundom lukkes op og til.