Simplon
Paa Tilbagerejsen.
Paa Tilbagerejsen.
Der staae igien de taarnehøie Trolde
Med Taagedamp om Been.
Lidt efter lidt forsvandt de grønne Volde,
Her kneiser nøgne Steen.
Mig vinker Kæmpen, der de gamle Daner
I Flokke saae saa tidt;
Hans Hielm er Iis, og Hielmetoppen Graner,
Og Pandseret Granit.
Hvi svulmer Hiertet mere kiækt i Barmen
Ved denne Klippehal?
Jeg hører Ørnens Susen, Fossens Larmen,
Men ingen Nattergal.
Hvor er de Myrter og de Laurbærhækker,
Hvor Marmorstøtten stod?
Jeg seer kun Biergets Top, som Snee bedækker;
En Afgrund ved min Fod.
Dog glædes jeg, og fra mit Bryst forsvinder
Hiin Ængsteligheds Vee.
Mig vinker Idun med de friske Kinder
I Klædningen af Snee.
Hvad er dog det? Og hist i Morgenrøden
En Banghed mig betog;
Det kom mig stundom for, jeg hørte Døden,
Naar Nattergalen slog.
I Køligheden jeg mig føler lettet;
Ei Heden var min Ven.
Som fangen Fisk jeg mellem Blomster sprætted,
Og vilde bort igien.
„Saa har Apol dig ikke værdig funden
Da til sin Himmel klar;
Saa er den skiønne Kunst for dig forsvunden,
Saa est du en Barbar!”
Velan, Barbar! Der hersker og i Norden
En Gud, som Harpen slaaer;
Han er ei Yngling, han en Mand er vorden
Med Egeløv i Haar.
Han lærte mig i mine Fædreskove
At røre Harpen stærk;
Han lærte mig mangt Helteqvad at vove
Om Dyd og Nidingsværk.
Dog, skiønne Grækers Aand! du selv maa sande,
Jeg hylded dine Bud:
Du saae mig henrykt i dit Tempel stande,
Jeg dyrked dig som Gud.
Og du din Viisdom mig har aabenbaret
I evig Skiønhedsglands;
Du danned dybt, med hvad jeg har erfaret,
Mig Hiertet og min Sands.
Og I huldsalige Farvetryllerier,
Som nu ei Øiet seer!
Mon vel en Digters bedste Phantasier,
End I, mig glæded meer?
Jeg kunde dig ei uden Sorg forlade,
Begravede Natur!
Skiøndt ei jeg stod i hver en gammel Gade,
Betragted hver en Muur.
Og tydske Sværmerier, som sig blandte
I Alt, mig gjorde stum;
Ei fandt jeg Himmelnøglen kun i Dante,
Ei steds Nutiden dum.
Utaalelig mig blev min Olds Foragter,
Hvem gamle Drømme bandt;
Og skiøndt mig mored de catholske Fagter,
Blev jeg en Protestant.
For stærk mig ogsaa Middagssolen brændte;
Vel Himmelen var blaa,
Men Siællands Bøg, hvorhen jeg Øiet vendte,
Dog ei mit Øie saae.
Nu glædes jeg paa Fieldet her, det hvide,
Og rørt mod Norden seer.
Jeg hviler ei ved Cesti Pyramide,
Jeg er ei Kiætter meer!