Elegie
Skrevet for en sat Mand, der blev forelsket i en ung, rig Pige.
Skrevet for en sat Mand, der blev forelsket i en ung, rig Pige.
Han haver dig saa inderligen kiær
Han følger dig med alle sine Blikke;
Thi hvor du er, der trives han især,
Og hvor du ikke er, han trives ikke.
Før var hans Hierte haardt som Staal at see,
Thi det var ene vant til Hverdagskosten;
Nu har dit Solskin smeltet al hans Snee,
Og Tøveir fulgte pludselig paa Frosten.
Man har beskyldt ham for Koldsindighed.
Det ømme Hierte Verden let miskiender;
Men er den kolde Kakkelovn vel heed,
Før Brændet kommer i, og Luen brænder?
Hvad er saa koldt og haardt, som sorten Flint?
Men kommer Flint med Staalet først i Kampen,
Udspringer Gnisten funklende gesvindt,
Og tænder ufortøvet Ild i Svampen.
Din Liliehaand har ham i Ovnen lagt,
Af Hiertets Flint slog Skiønhedsstaalet Funken.
Nu blier hans Brand til Kølighed ei bragt,
Saameget end han slukker den ved Dunken.
Naar paa en Kirkegaard han vandrer frem,
Og støtter sig saa bleg til Vandringsstaven,
Jeg svær dig til, han tidt misunder dem,
Som ligge dybt og snorke der i Graven.
De har det godt, de har dog overstridt,
De lee ad Livets Nød og Verdens Plager,
Man giør dem ikke længer Sort til Hvidt,
Og ei Misundeligheds Orm dem nager.
Tidt naar vi sikkert os i Havnen troer,
Saa fører os i Malestrømmen Fanden;
Saaledes elsked Lise han i Fior,
Mens Lise var forelsket i en Anden.
See Maanen, hvor dens Kind er falden ind!
Af Kiærlighed den er saa bleg og gusten,
Og dybe Kop-Ar har den i sin Kind,
Man kunde ligne den ved Schweizerosten.
Den ligner ogsaa han, ja meget meer,
Og deri er du ene Skyld, du Hulde!
Han smekker blev med den et heelt Qvarteer,
Og nylig var de begge ganske fulde.
Tro ei, din Rigdom tændte denne Brand!
Man pleier for et gammelt Ord at sige,
At efter Kiolen dømmer man en Mand;
Men efter Kiolen dømmes ingen Pige.
Han elskte dig, om du var blank og bar,
Som Venus hist, han seer paa Himlen tindre;
Men — da du hundred tusind Daler har,
Saa elsker han dig derfor ikke mindre.