Mild og varm
Med det søde Barn i Arm,
Ung, uskyldig, huld og skiøn,
Smiler hun til sin elskte Søn,
Lægger ham ved sit fulde Bryst.
Fuglesang er hendes Røst,
Hvid, som Lilien, hendes Haand,
Himmelblaat hendes Klædebon,
Øine, som Havet, dunkelblaae;
Bølgende Taarer i Øiet staae.
Haaret er Solens Straaleflod,
Kinden Morgenens Rosenblod.
See, hvor i Ætherens Sølverslør
Sødt hun vugger det spæde Noer!