Her er altsaa den By, hvor Jens Baggesen fødtes? Hvor liden,
Brystfældig, sørgelig, mørk; comisk som Stabelstad dog!
Bølgerne slaae paa dens Bred melodisk, naar Veiret er stille;
Kommer der svageste Storm, bruser det grumset med Slud.
Blæsten ryster dens inderste Tømmer, bestandig den frygter
Døden, og lever dog end, skiøndt kun et sørgeligt Liv.
Yderst paa siællandske Kyst, naar mod Landet den vender sit Øie,
Smiler mod Marken den tør, munter og dansk jovial;
Men naar til Vandet den seer, da blegner den søsyg, forvirret,
Stranden urolig og vild aflokker Bølgen en Klang.
Underlig blandede By! uagtet din Svaghed og Brusen
Maa jeg dog have dig kiær, enten jeg vil eller ei.