Sølvbæk, I Bølger milde,
Hvor hendes hulde Lemmer
Fandt Ro, den skiønneste, den elskte Pige!
Green, hvor hun hvile vilde!
Ak, aldrig jeg det glemmer!
Dit grønne Støtte for den Elskelige!
Blomster, som Kiolens Flige
Har giemt, som sødt blev baaret,
Hvor Englebarmen svulmed!
Hellige Luft, som dulmed,
Mens giennem dig det Hulde Blik mig saared!
Ak, laaner hver sit Øre,
Min sidste, sørgelige Sang at høre.
Vil Skiebnen aldrig smile,
Vil Gud sig ei forbarme.
Og slukker Elskovstaaren Øiets Lue,
Da lad mit Legem hvile
I eders hulde Arme,
Naar Siælen hist sit Hiem skal atter skue.
Da kan ei Døden kue,
Naar i de dunkle Egne,
Mens dette Haab mig glæder,
Jeg uforfærdet træder;
Ak, intet bedre Sted kan Læben blegne,
Og ingen Grav saa sødt og stille giemmer
De trætte Been, de kraftesløse Lemmer.
Snart vil herhen hun vandre
Ad vante Vei tilbage,
Den grumme Blide! Ja, det vil sig føie:
Hvor først vi saae hverandre,
Den helligste blandt Dage,
Der vil hun kaste hen sit skiønne Øie,
Og — Fader i det Høie!
Kun skue Gravens Fliser.
Da vil sig Hiertet lukke
For Elskov op, og sukke
Med Bøn til Gud, at han mig Naade viser.
Fromt vil hun ham paakalde,
Mens Taarerne paa Sølversløret falde.
Ned fra de fagre Grene —
Erindring, o du søde!
En Blomsterregn i hendes Skiød nediilte;
Hun sad saa ydmygt, ene,
I Skiønheds Morgenrøde,
Bedækket med de fine Løv, og smiilte.
Eet Løv paa Kiolen hviilte,
Eet funklende sig hæved,
Af gyldne Lokker fundet,
Med klare Perler bundet;
Eet laae paa Jorden, eet i Vandet bæved,
Eet syntes huldt at sige
Med vildsom Svæven: Her er Elskovs Rige!
Hvor ofte da med Sukken
Jeg høist forundret sagde:
Ved Gud, hun har i Paradiset hiemme!
Saa vidt, af Elskov drukken,
Mig hendes Miner bragte,
Det Aasyn, og det Smiil, den søde Stemme.
Alt kom mig til at glemme
Det skiønne Virkelige,
Saa selv jeg spørge kunde:
Naar kom du hid? hvorlunde?
Jeg var i Himlen, ei paa Jorderige.
Fra den Tid disse Steder
Mit elskovsfulde Hierte ene glæder.
Hvis Skiønhed du, min Sang! besad, som Villie,
Du kunde dristigt vove
At gaae til Folket fra de dunkle Skove.