Bleg og hvid,
Huld og blid
Selv i Døden!
Maanen vandt,
Hurtig svandt
Aftenrøden.
Lilieskin
Paa den Kind,
Svagt indbuet,
Hvor saa nys,
Skabt til Kys,
Rosen lued!
Langt hensnoer
Tynde Flor
Sig i Bølger;
Hvide Fold,
Lang og kold.
Liget dølger.
Aabner sig
Ei for mig
Meer dit Øie?
Skal i Nat
Evig mat
Det sig bøie?
Nei, o nei!
Jord skal ei
Det omværne.
Det skal staae
I det Blaa
Som en Stierne.
Hvert et Blink,
Hvert et Vink
Fra det Høie
Er et huldt,
Flammefuldt
Pigeøie.
Alt forgaaer;
Du bestaaer,
Skiønne Lue!
Jeg skal døe,
Men min Mø
Hisset skue.